< 耶利米哀歌 3 >
Jeg er den, der saa nød ved hans vredes ris,
mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
ja, Haanden vender han mod mig Dagen lang.
Mit Kød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
7 他用籬笆圍住我,使我不能出去; 他使我的銅鍊沉重。
Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
Om jeg end raaber og skriger, min Bøn er stængt ude.
Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne krøge.
Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne paa mig;
hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
Mine Tænder lod han bide i Flint, han traadte mig i Støvet;
han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
18 我就說:我的力量衰敗; 我在耶和華那裏毫無指望!
og sagde: »Min Livskraft, mit Haab til HERREN er ude.«
19 耶和華啊,求你記念我 如茵蔯和苦膽的困苦窘迫。
At mindes min Vaande og Flakken er Malurt og Galde;
min Sjæl, den mindes det grant, den grubler betynget.
Det lægger jeg mig paa Sinde, derfor vil jeg haabe:
22 我們不致消滅, 是出於耶和華諸般的慈愛; 是因他的憐憫不致斷絕。
HERRENS Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
hans Naade er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
24 我心裏說:耶和華是我的分, 因此,我要仰望他。
Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor haaber jeg paa ham.
25 凡等候耶和華,心裏尋求他的, 耶和華必施恩給他。
Dem, der bier paa HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
26 人仰望耶和華, 靜默等候他的救恩, 這原是好的。
det er godt at haabe i Stilhed paa HERRENS Frelse,
godt for en Mand, at han bærer Aag i sin Ungdom.
28 他當獨坐無言, 因為這是耶和華加在他身上的。
Han sidde ensom og tavs, naar han lægger det paa ham;
han trykke sin Mund mod Støvet, maaske er der Haab,
række Kind til den, der slaar ham, mættes med Haan.
Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
har han voldt Kvide, saa ynkes han, stor er hans Naade;
ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
Naar Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
naar Mandens Ret for den Højestes Aasyn bøjes,
36 或在人的訟事上顛倒是非, 這都是主看不上的。
naar en Mand lider Uret i sin Sag — mon Herren ej ser det?
Hvo taler vel, saa det sker, om ej Herren byder?
Kommer ikke baade ondt og godt fra den Højestes Mund?
Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
43 你自被怒氣遮蔽,追趕我們; 你施行殺戮,並不顧惜。
men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skaansel,
hylled dig i Skyer, saa Bønnen ej naaede frem;
til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
53 他們使我的命在牢獄中斷絕, 並將一塊石頭拋在我身上。
de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: »Fortabt!«
Dit Navn paakaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
56 你曾聽見我的聲音; 我求你解救, 你不要掩耳不聽。
du hørte min Røst: »O, gør dig ej døv for mit Skrig!«
Nær var du, den Dag jeg kaldte, du sagde: »Frygt ikke!«
Du førte min Sag, o HERRE, genløste mit Liv;
59 耶和華啊,你見了我受的委屈; 求你為我伸冤。
HERRE, du ser, jeg lider Uret, skaf mig min Ret!
Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
61 耶和華啊,你聽見他們辱罵我的話, 知道他們向我所設的計,
du hører deres Smædeord, HERRE, deres Rænker imod mig,
62 並那些起來攻擊我的人口中所說的話, 以及終日向我所設的計謀。
mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
Se dem, naar de sidder eller staar, deres Nidvise er jeg.
64 耶和華啊,你要按着他們手所做的 向他們施行報應。
Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
gør deres Hjerte forhærdet — din Forbandelse over dem! —
66 你要發怒追趕他們, 從耶和華的天下除滅他們。
forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.