約拿書 1
1 耶和華的話臨到亞米太的兒子約拿，說：
Og Herrens Ord kom til Jonas, Amithajs Søn, saa lydende:
2 「你起來往尼尼微大城去，向其中的居民呼喊，因為他們的惡達到我面前。」
Gør dig rede, gak til Ninive, den store Stad, og raab over den; thi deres Ondskab er stegen op for mit Ansigt.
3 約拿卻起來，逃往他施去躲避耶和華；下到約帕，遇見一隻船，要往他施去。他就給了船價，上了船，要與船上的人同往他施去躲避耶和華。
Men Jonas gjorde sig rede for at fly til Tharsis fra Herrens Ansigt; og han drog ned til Jafo og fandt et Skib, som vilde fare til Tharsis, og han gav Fragt derfor og gik om Bord for at fare med dem til Tharsis fra Herrens Ansigt.
4 然而耶和華使海中起大風，海就狂風大作，甚至船幾乎破壞。
Men Herren kastede et stort Vejr paa Havet, og der blev en stor Storm paa Havet, og Skibet lod til at skulle sønderbrydes.
5 水手便懼怕，各人哀求自己的神。他們將船上的貨物拋在海中，為要使船輕些。約拿已下到底艙，躺臥沉睡。
Og Skibsfolkene frygtede, og de raabte hver til sin Gud, og de kastede Redskaberne, som vare udi Skibet, i Havet for at skaffe sig Lettelse; men Jonas var stegen ned i det nederste Skibsrum og laa og sov hart.
6 船主到他那裏對他說：「你這沉睡的人哪，為何這樣呢？起來，求告你的神，或者神顧念我們，使我們不致滅亡。」
Men Styrmanden gik til ham og sagde til ham: Hvorledes kan du sove saa hart? staa op, kald paa din Gud, maaske den Gud vil tænke mildelig paa os, at vi ikke forgaa.
7 船上的人彼此說：「來吧，我們掣籤，看看這災臨到我們是因誰的緣故。」於是他們掣籤，掣出約拿來。
Og de sagde, den ene til den anden: Kommer, og lader os kaste Lod, at vi kunne faa at vide, for hvis Skyld denne Ulykke hændes os; og de kastede Lod, og Lodden faldt paa Jonas.
8 眾人對他說：「請你告訴我們，這災臨到我們是因誰的緣故？你以何事為業？你從哪裏來？你是哪一國？屬哪一族的人？」
Da sagde de til ham: Kundgør os dog, for hvis Skyld denne Ulykke hændes os! hvad er din Bestilling? og hvorfra kommer du? hvilket er dit Land? og af hvad Folk er du?
9 他說：「我是希伯來人。我敬畏耶和華－那創造滄海旱地之天上的上帝。」
Og han sagde til dem: Jeg er en Hebræer, og jeg frygter Herren, Himmelens Gud, som har skabt Havet og det tørre Land.
10 他們就大大懼怕，對他說：「你做的是甚麼事呢？」他們已經知道他躲避耶和華，因為他告訴了他們。
Da grebes Mændene af en stor Frygt, og de sagde til ham: Hvad har du dog gjort? thi Mændene havde faaet at vide, at han flyede fra Herrens Ansigt, thi han havde kundgjort dem det.
11 他們問他說：「我們當向你怎樣行，使海浪平靜呢？」這話是因海浪越發翻騰。
Og de sagde til ham: Hvad skulle vi gøre dig, at Havet kan stilles for os? thi Havet vedblev at storme mere og mere.
12 他對他們說：「你們將我抬起來，拋在海中，海就平靜了；我知道你們遭這大風是因我的緣故。」
Og han sagde til dem: Tager mig, og kaster mig i Havet, saa stilles Havet for eder; thi jeg ved, at denne store Storm er over eder for min Skyld.
13 然而那些人竭力盪槳，要把船攏岸，卻是不能，因為海浪越發向他們翻騰。
Og Mændene roede for at naa tilbage til Land, men de kunde ikke; thi Havet vedblev at storme imod dem mere og mere.
14 他們便求告耶和華說：「耶和華啊，我們懇求你，不要因這人的性命使我們死亡，不要使流無辜血的罪歸與我們；因為你－耶和華是隨自己的意旨行事。」
Da raabte de til Herren og sagde: Ak, Herre! lad os dog ikke omkomme for denne Mands Sjæls Skyld, og læg ikke uskyldigt Blod paa os; thi du, Herre! har gjort, som det behagede dig.
15 他們遂將約拿抬起，拋在海中，海的狂浪就平息了。
Og de toge Jonas og kastede ham i Havet; da blev Havet stille efter sin heftige Brusen.
16 那些人便大大敬畏耶和華，向耶和華獻祭，並且許願。
Og Mændene frygtede Herren med en stor Frygt, og de ofrede Herren Slagtoffer og gjorde Løfter.
17 耶和華安排一條大魚吞了約拿，他在魚腹中三日三夜。
Og Herren beskikkede en stor Fisk til at opsluge Jonas, og Jonas var i Fiskens Bug tre Dage og tre Nætter.
