< 約伯記 9 >
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 我真知道是這樣; 但人在上帝面前怎能成為義呢?
Jeg ved forvist, at saaledes er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
Vilde Gud gaa i Rette med ham, kan han ikke svare paa et af tusind!
4 他心裏有智慧,且大有能力。 誰向上帝剛硬而得亨通呢?
Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
Han flytter Bjerge saa let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
ryster Jorden ud af dens Fuger, saa dens Grundstøtter bæver;
han taler til Solen, saa skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
11 他從我旁邊經過,我卻不看見; 他在我面前行走,我倒不知覺。
Gaar han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: »Hvad gør du?«
13 上帝必不收回他的怒氣; 扶助拉哈伯的,屈身在他以下。
Gud lægger ikke Baand paa sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
14 既是這樣,我怎敢回答他, 怎敢選擇言語與他辯論呢?
hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
15 我雖有義,也不回答他, 只要向那審判我的懇求。
Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, maa bede min Dommer om Naade!
16 我若呼籲,他應允我; 我仍不信他真聽我的聲音。
Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
han, som river mig bort i Stormen, giver mig Saar paa Saar uden Grund,
18 我就是喘一口氣,他都不容, 倒使我滿心苦惱。
ikke lader mig drage Aande, men lader mig mættes med beske Ting.
19 若論力量,他真有能力! 若論審判,他說誰能將我傳來呢?
Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
20 我雖有義,自己的口要定我為有罪; 我雖完全,我口必顯我為彎曲。
Har jeg end Ret, maa min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
22 善惡無分,都是一樣; 所以我說,完全人和惡人,他都滅絕。
Lige meget; jeg paastaar derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
Naar Svøben kommer med Død i et Nu, saa spotter han skyldfries Hjertekval;
24 世界交在惡人手中; 蒙蔽世界審判官的臉, 若不是他,是誰呢?
Jorden gav han i gudløses Haand, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
25 我的日子比跑信的更快, 急速過去,不見福樂。
Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og saa ikke Lykke,
gled hen som Baade af Siv, som en Ørn, der slaar ned paa Bytte.
27 我若說:我要忘記我的哀情, 除去我的愁容,心中暢快;
Dersom jeg siger: »Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad, «
maa jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
du dypped mig dog i Pølen, saa Klæderne væmmedes ved mig.
32 他本不像我是人,使我可以回答他, 又使我們可以同聽審判。
Thi du er ikke en Mand som jeg, saa jeg kunde svare, saa vi kunde gaa for Retten sammen;
vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Haand paa os begge!
Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!