約伯記 6
1 約伯回答說：
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 惟願我的煩惱稱一稱， 我一切的災害放在天平裏；
Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
3 現今都比海沙更重， 所以我的言語急躁。
Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
4 因全能者的箭射入我身； 其毒，我的靈喝盡了； 上帝的驚嚇擺陣攻擊我。
Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Aand inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
5 野驢有草豈能叫喚？ 牛有料豈能吼叫？
Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
6 物淡而無鹽豈可吃嗎？ 蛋青有甚麼滋味呢？
Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
7 看為可厭的食物， 我心不肯挨近。
Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
8 惟願我得着所求的， 願上帝賜我所切望的；
Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg haaber;
9 就是願上帝把我壓碎， 伸手將我剪除。
vilde Gud dog knuse mig, række Haanden ud og skære mig fra,
10 我因沒有違棄那聖者的言語， 就仍以此為安慰， 在不止息的痛苦中還可踴躍。
saa vilde det være min Trøst — jeg hopped af Glæde trods skaanselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
11 我有甚麼氣力使我等候？ 我有甚麼結局使我忍耐？
Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være taalmodig?
12 我的氣力豈是石頭的氣力？ 我的肉身豈是銅的呢？
Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
13 在我豈不是毫無幫助嗎？ 智慧豈不是從我心中趕出淨盡嗎？
Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
14 那將要灰心、離棄全能者、 不敬畏上帝的人， 他的朋友當以慈愛待他。
Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
15 我的弟兄詭詐，好像溪水， 又像溪水流乾的河道。
Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
16 這河因結冰發黑， 有雪藏在其中；
de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
17 天氣漸暖就隨時消化， 日頭炎熱便從原處乾涸。
men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
18 結伴的客旅離棄大道， 順河偏行，到荒野之地死亡。
Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og gaar til Grunde;
19 提瑪結伴的客旅瞻望； 示巴同夥的人等候。
Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog haaber paa dem,
20 他們因失了盼望就抱愧， 來到那裏便蒙羞。
men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
21 現在你們正是這樣， 看見驚嚇的事便懼怕。
Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen saa I og grebes af Skræk!
22 我豈說：請你們供給我， 從你們的財物中送禮物給我？
Har jeg mon sagt: »Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
23 豈說：拯救我脫離敵人的手嗎？ 救贖我脫離強暴人的手嗎？
red mig af Fjendens Haand, køb mig fri fra Voldsmænds Haand!«
24 請你們教導我，我便不作聲； 使我明白在何事上有錯。
Lær mig, saa vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
25 正直的言語力量何其大！ 但你們責備是責備甚麼呢？
Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
26 絕望人的講論既然如風， 你們還想要駁正言語嗎？
Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
27 你們想為孤兒拈鬮， 以朋友當貨物。
Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
28 現在請你們看看我， 我決不當面說謊。
Men vilde I nu dog se paa mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
29 請你們轉意，不要不公； 請再轉意，我的事有理。
Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
30 我的舌上豈有不義嗎？ 我的口裏豈不辨奸惡嗎？
Er der Uret paa min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
