約伯記 30

1 但如今，比我年少的人戲笑我； 其人之父我曾藐視， 不肯安在看守我羊群的狗中。

Men nu le de ad mig, som ere yngre af Aar end jeg, de, hvis Fædre jeg vilde have forsmaaet at sætte hos mine Faarehunde.

2 他們壯年的氣力既已衰敗， 其手之力與我何益呢？

Ja, hvortil skulde deres Hænders Kraft have gavnet mig? hos dem er Styrken svundet bort.

3 他們因窮乏飢餓，身體枯瘦， 在荒廢淒涼的幽暗中齦乾燥之地，

De ere udtærede af Mangel og Hunger, de afgnave den golde Ørk, i Ødelæggelsens og Fordærvelsens Nat;

4 在草叢之中採鹹草， 羅騰的根為他們的食物。

de oprykke Katost ved Buskene, og Gyveltræets Rod er deres Føde;

5 他們從人中被趕出； 人追喊他們如賊一般，

de uddrives fra Samfundet, man skriger efter dem som efter en Tyv;

6 以致他們住在荒谷之間， 在地洞和巖穴中；

de bo i Kløfter i Dalene, i Huler i Jorden og Klipper;

7 在草叢中叫喚， 在荊棘下聚集。

imellem Buske skryde de, de samles under Nælder.

8 這都是愚頑下賤人的兒女； 他們被鞭打，趕出境外。

Børn af Daarer, ja af Mænd uden Navn; de ere udstødte af Landet.

9 現在這些人以我為歌曲， 以我為笑談。

Men nu er jeg bleven en Spottesang for dem og maa tjene dem til Snak.

10 他們厭惡我，躲在旁邊站着， 不住地吐唾沫在我臉上。

De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte mig i Ansigtet.

11 鬆開他們的繩索苦待我， 在我面前脫去轡頭。

Thi de have løst Tøjlen af sig og plaget mig, og de have kastet Bidselet af for mit Ansigt.

12 這等下流人在我右邊起來， 推開我的腳，築成戰路來攻擊我。

Til højre for mig staar en Yngel frem, de støde mine Fødder bort, og de bane deres Fordærvelses Veje imod mig;

13 這些無人幫助的， 毀壞我的道，加增我的災。

de bryde min Sti op, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper;

14 他們來如同闖進大破口， 在毀壞之間滾在我身上。

de komme som igennem et vidt Gab, de vælte sig frem under Bulder.

15 驚恐臨到我， 驅逐我的尊榮如風； 我的福祿如雲過去。

Rædsler ere vendte imod mig, som et Stormvejr forfølge de min Herlighed, og min Frelse er gaaet forbi som en Sky.

16 現在我心極其悲傷； 困苦的日子將我抓住。

Men nu er min Sjæl hensmeltet i mig, Elendigheds Dage komme over mig.

17 夜間，我裏面的骨頭刺我， 疼痛不止，好像齦我。

Natten gennemborer mine Ben, saa at de falde af mig, og mine nagende Smerter hvile ikke.

18 因上帝的大力，我的外衣污穢不堪， 又如裏衣的領子將我纏住。

Ved den overvættes Magt er min Klædning helt forandret, den omslutter mig som Kraven paa min Underkjortel.

19 上帝把我扔在淤泥中， 我就像塵土和爐灰一般。

Han har kastet mig i Dyndet, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

20 主啊，我呼求你，你不應允我； 我站起來，你就定睛看我。

Jeg skriger til dig, men du svarer mig ikke; jeg staar der, og du bliver ved at se paa mig.

21 你向我變心，待我殘忍， 又用大能追逼我，

Du har forvendt dig til at være grum imod mig; du modstaar mig med din Haands Styrke.

22 把我提在風中，使我駕風而行， 又使我消滅在烈風中。

Du løfter mig op i Stormvejret, du lader mig fare hen, og du lader mig forgaa i dets Brag.

23 我知道要使我臨到死地， 到那為眾生所定的陰宅。

Thi jeg ved, du fører mig til Døden igen og til alle levendes Forsamlings Hus.

24 然而，人仆倒豈不伸手？ 遇災難豈不求救呢？

Mon en ikke udrækker Haanden i sit Fald? eller mon en ikke skriger i sin Ulykke?

25 人遭難，我豈不為他哭泣呢？ 人窮乏，我豈不為他憂愁呢？

Eller græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? ynkedes min Sjæl ikke over den fattige?

26 我仰望得好處，災禍就到了； 我等待光明，黑暗便來了。

Thi der jeg forventede godt, da kom det onde, og der jeg haabede til Lys, da kom Mørkhed.

27 我心裏煩擾不安， 困苦的日子臨到我身。

Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne over mig.

28 我沒有日光就哀哭行去； 我在會中站着求救。

Jeg gaar sort, uden Sol, jeg staar op, jeg skriger i Forsamlingen.

29 我與野狗為弟兄， 與鴕鳥為同伴。

Jeg er bleven Dragers Broder og Strudses Stalbroder.

30 我的皮膚黑而脫落； 我的骨頭因熱燒焦。

Min Hud er bleven sort og falder af mig, og Benene i mig brænde af Hede.

31 所以，我的琴音變為悲音； 我的簫聲變為哭聲。

Og min Harpe er bleven til Sorrig, og min Fløjte til de grædendes Lyd.