< 約伯記 27 >

1 約伯接着說：
Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2 上帝奪去我的理，全能者使我心中愁苦。 我指着永生的上帝起誓：
"Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
3 我的生命尚在我裏面； 上帝所賜呼吸之氣仍在我的鼻孔內。
Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,
4 我的嘴決不說非義之言； 我的舌也不說詭詐之語。
skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
5 我斷不以你們為是； 我至死必不以自己為不正！
Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.
6 我持定我的義，必不放鬆； 在世的日子，我心必不責備我。
Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
7 願我的仇敵如惡人一樣； 願那起來攻擊我的，如不義之人一般。
Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
8 不敬虔的人雖然得利， 上帝奪取其命的時候還有甚麼指望呢？
Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
9 患難臨到他， 上帝豈能聽他的呼求？
Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?
10 他豈以全能者為樂， 隨時求告上帝呢？
Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?
11 上帝的作為，我要指教你們； 全能者所行的，我也不隱瞞。
Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
12 你們自己也都見過， 為何全然變為虛妄呢？
se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?
13 上帝為惡人所定的分， 強暴人從全能者所得的報乃是這樣：
Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:
14 倘或他的兒女增多，還是被刀所殺； 他的子孫必不得飽食。
Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
15 他所遺留的人必死而埋葬； 他的寡婦也不哀哭。
de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
16 他雖積蓄銀子如塵沙， 預備衣服如泥土；
Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler
17 他只管預備，義人卻要穿上； 他的銀子，無辜的人要分取。
han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
18 他建造房屋如蟲做窩， 又如守望者所搭的棚。
han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
19 他雖富足躺臥，卻不得收殮， 轉眼之間就不在了。
han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;
20 驚恐如波濤將他追上； 暴風在夜間將他颳去。
Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
21 東風把他飄去， 又颳他離開本處。
løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
22 上帝要向他射箭，並不留情； 他恨不得逃脫上帝的手。
Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;
23 人要向他拍掌， 並要發叱聲，使他離開本處。
man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!

< 約伯記 27 >