耶利米書 2
1 耶和華的話臨到我說：
Og Herrens Ord kom til mig, idet han sagde:
2 「你去向耶路撒冷人的耳中喊叫說，耶和華如此說： 你幼年的恩愛， 婚姻的愛情， 你怎樣在曠野， 在未曾耕種之地跟隨我， 我都記得。
Gak hen, og raab for Jerusalems Øren og sig: Saa siger Herren: Jeg ihukommer dig din Ungdoms Hengivenhed og din Trolovelsesstands Kærlighed, at du gik efter mig i Ørken, i Landet, som ikke var besaaet.
3 那時以色列歸耶和華為聖， 作為土產初熟的果子； 凡吞吃它的必算為有罪， 災禍必臨到他們。 這是耶和華說的。
Israel var Herrens Helligdom, hans Førstegrøde; alle, som vilde fortære ham, bleve skyldige, Ulykke kom over dem, siger Herren.
4 雅各家、以色列家的各族啊，你們當聽耶和華的話。
Hører Herrens Ord, Jakobs Hus og alle Israels Huses Slægter!
5 耶和華如此說： 你們的列祖見我有甚麼不義， 竟遠離我，隨從虛無的神， 自己成為虛妄的呢？
Saa siger Herren: Hvad Uret have eders Fædre fundet hos mig, at de have holdt sig langt fra mig? og at de vandrede efter Forfængelighed og bleve til Forfængelighed?
6 他們也不說： 那領我們從埃及地上來， 引導我們經過曠野， 沙漠有深坑之地， 和乾旱死蔭、無人經過、 無人居住之地的耶和華在哪裏呢？
Og de sagde ikke: Hvor er Herren, han, som førte os op af Ægyptens Land, han, som ledede os i Ørken, i et Land, som var øde og fuldt af Huller, i Tørheds og Dødens Skygges Land, i et Land, som ingen havde vandret igennem, og hvor intet Menneske havde boet?
7 我領你們進入肥美之地， 使你們得吃其中的果子和美物； 但你們進入的時候就玷污我的地， 使我的產業成為可憎的。
Og jeg førte eder ind udi et frugtbart Land, at I skulde æde dets Frugt og dets Gode; men der I kom derind, da besmittede I mit Land og gjorde min Arv til en Vederstyggelighed.
8 祭司都不說，耶和華在哪裏呢？ 傳講律法的都不認識我。 官長違背我； 先知藉巴力說預言， 隨從無益的神。
Præsterne sagde ikke: Hvor er Herren? og de, som omgikkes med Loven, kendte mig ikke, og Hyrderne gjorde Overtrædelse imod mig; og Profeterne spaaede ved Baal og vandrede efter dem, der ikke kunde gavne.
9 耶和華說：我因此必與你們爭辯， 也必與你們的子孫爭辯。
Derfor maa jeg endnu trætte med eder, siger Herren, og med eders Børnebørn maa jeg trætte.
10 你們且過到基提海島去察看， 打發人往基達去留心查考， 看曾有這樣的事沒有。
Thi drager over til Kithims Øer, og ser til og sender Bud til Kedar, og lægger nøje Mærke og ser, om noget saadant er sket.
11 豈有一國換了他的神嗎？ 其實這不是神！ 但我的百姓將他們的榮耀換了那無益的神。
Mon et Hedningefolk har skiftet Guder, som dog ikke vare Guder? men mit Folk har omskiftet sin Herlighed med det, som ikke kan gavne.
12 諸天哪，要因此驚奇， 極其恐慌，甚為淒涼！ 這是耶和華說的。
Gyser over det, I Himle! og vorder forfærdede, ja vorder saare forskrækkede, siger Herren.
13 因為我的百姓做了兩件惡事， 就是離棄我這活水的泉源， 為自己鑿出池子， 是破裂不能存水的池子。
Thi tvende onde Ting har mit Folk gjort: Mig, den levende Vandkilde, have de forladt for at hugge sig Brønde, revnede Brønde, som ikke kunde holde Vand.
14 以色列是僕人嗎？ 是家中生的奴僕嗎？ 為何成為掠物呢？
Er Israel en købt Træl, eller er han en hjemfødt Træl? hvorfor er han bleven til Bytte?
15 少壯獅子向他咆哮，大聲吼叫， 使他的地荒涼； 城邑也都焚燒，無人居住。
Unge Løver brølede imod ham, de lode deres Røst høre, og de gjorde hans Land til en Ødelæggelse, hans Stæder ere opbrændte, at ingen bor deri.
16 挪弗人和答比匿人也打破你的頭頂。
Ogsaa Nofs og Takfanes Børn gjorde din Hovedisse skaldet.
17 這事臨到你身上，不是你自招的嗎？ 不是因耶和華－你上帝引你行路的時候， 你離棄他嗎？
Hvad der volder dig saadant, er det ikke dette, at du har forladt Herren, din Gud, den Tid, han ledede dig paa Vejen?
18 現今你為何在埃及路上要喝西曷的水呢？ 你為何在亞述路上要喝大河的水呢？
Og nu, hvad har du at gøre med Vejen til Ægypten for at drikke Sihors Vand? og hvad har du at gøre med Vejen til Assur for at drikke Flodens Vand?
19 你自己的惡必懲治你； 你背道的事必責備你。 由此可知可見，你離棄耶和華－你的上帝， 不存敬畏我的心， 乃為惡事，為苦事。 這是主－萬軍之耶和華說的。
Din Ondskab skal tugte dig og dine Afvigelser straffe dig; vid da og se, at det er ondt og besk, at du har forladt Herren din Gud, og at Frygt for mig ikke er hos dig, siger Herren, den Herre Zebaoth.
20 我在古時折斷你的軛，解開你的繩索。 你說：我必不事奉耶和華； 因為你在各高岡上、各青翠樹下屈身行淫。
Thi jeg har fra fordums Tid sønderbrudt dit Aag, sønderrevet dine Baand, men du sagde: Jeg vil ikke tjene; thi du gav dig hen paa alle ophøjede Høje og under hvert grønt Træ som en Skøge.
21 然而，我栽你是上等的葡萄樹， 全然是真種子； 你怎麼向我變為外邦葡萄樹的壞枝子呢？
Og jeg har plantet dig som ædle Vinkviste, ægte Planter til Hobe; hvorledes har du da forvendt dig for mig til Ranker af et fremmed Vintræ?
22 你雖用鹼、多用肥皂洗濯， 你罪孽的痕跡仍然在我面前顯出。 這是主耶和華說的。
Thi om du end vilde to dig med Lud og tage dig megen Sæbe, saa pletter din Misgerning dig dog for mit Ansigt, siger den Herre, Herre.
23 你怎能說： 我沒有玷污、沒有隨從眾巴力？ 你看你谷中的路，就知道你所行的如何。 你是快行的獨峰駝，狂奔亂走。
Hvorledes kan du sige: Jeg er ikke uren, jeg vandrer ikke efter Baalerne? se hen til din Gang i Dalen, kend, hvad du har gjort, du lette Kamelhoppe! der løber hid og did paa egne Veje,
24 你是野驢，慣在曠野， 慾心發動就吸風； 起性的時候誰能使牠轉去呢？ 凡尋找牠的必不致疲乏； 在牠的月份必能尋見。
som Vildæselinden, der er vant til Ørken og i sin Sjæls Begæring snapper efter Vejret; naar hun er i Brynde, hvo kan holde hende tilbage? alle de, som søge hende, behøve ikke at trætte sig, de ville finde hende i hendes Maaned.
25 我說：你不要使腳上無鞋， 喉嚨乾渴。 你倒說：這是枉然。 我喜愛別神，我必隨從他們。
„Hold din Fod tilbage fra at blive barfodet og din Strube fra at blive tørstig‟; men du siger: Det er forgæves! Nej! thi jeg elsker fremmede, og efter dem vil jeg gaa.
26 賊被捉拿，怎樣羞愧， 以色列家和他們的君王、首領、 祭司、先知也都照樣羞愧。
Ligesom en Tyv bliver til Skamme, naar han gribes, saa ere de af Israels Hus blevne til Skamme, de, deres Konger, deres Fyrster og deres Præster og deres Profeter,
27 他們向木頭說：你是我的父； 向石頭說：你是生我的。 他們以背向我， 不以面向我； 及至遭遇患難的時候卻說： 起來拯救我們。
som sige til Træ: Du er min Fader, og til Sten: Du fødte mig; thi de have vendt Ryg til mig og ikke Ansigt; men i deres Ulykkes Tid sige de: Staa op og frels os!
28 你為自己做的神在哪裏呢？ 你遭遇患難的時候， 叫他們起來拯救你吧！ 猶大啊，你神的數目與你城的數目相等。
Hvor ere dine Guder, som du har gjort dig? lad dem staa op, om de kunne frelse dig i din Ulykkes Tid; thi saa mange som dine Stæder ere, vare dine Guder, Juda!
29 耶和華說： 你們為何與我爭辯呢？ 你們都違背了我。
Hvorfor ville I trætte med mig? I have alle gjort Overtrædelse imod mig, siger Herren.
30 我責打你們的兒女是徒然的， 他們不受懲治。 你們自己的刀吞滅你們的先知， 好像殘害的獅子。
Jeg slog eders Børn forgæves, de annammede ikke Tugt; eders Sværd fortærede eders Profeter ligesom en ødelæggende Løve.
31 這世代的人哪， 你們要看明耶和華的話。 我豈向以色列作曠野呢？ 或作幽暗之地呢？ 我的百姓為何說： 我們脫離約束，再不歸向你了？
O Slægt, som I ere, ser hen til Herrens Ord! Er jeg bleven Israel til en Ørk eller til et Mørkheds Land? hvorfor sagde da mit Folk: Vi have gjort os frie, vi ville ikke mere komme til dig.
32 處女豈能忘記她的妝飾呢？ 新婦豈能忘記她的美衣呢？ 我的百姓卻忘記了我無數的日子！
Mon en Jomfru glemmer sin Prydelse, en Brud sine Hovedbaand? men mit Folk har glemt mig utallige Dage.
33 你怎麼修飾你的道路要求愛情呢？ 就是惡劣的婦人你也叫她們行你的路。
Hvor godt ved du dog at vælge din Vej for at søge Kærlighed, derfor har du ogsaa lært dine Veje at kende det onde.
34 並且你的衣襟上有無辜窮人的血； 你殺他們並不是遇見他們挖窟窿， 乃是因這一切的事。
Tilmed findes paa dine Flige de arme uskyldige Sjæles Blod; du har ikke grebet dem, der de brøde ind, men det var for alle disse Tings Skyld.
35 你還說：我無辜； 耶和華的怒氣必定向我消了。 看哪，我必審問你； 因你自說：我沒有犯罪。
Og dog sagde du: Jeg er uskyldig, hans Vrede har vendt sig fra mig; se, jeg vil gaa i Rette med dig, fordi du siger: Jeg har ikke syndet.
36 你為何東跑西奔要更換你的路呢？ 你必因埃及蒙羞， 像從前因亞述蒙羞一樣。
Hvorfor løber du saa ivrigt bort for at omskifte din Vej? ogsaa ved Ægypten skal du blive til Skamme, ligesom du blev til Skamme ved Assyrien.
37 你也必兩手抱頭從埃及出來； 因為耶和華已經棄絕你所倚靠的， 你必不因他們得順利。
Ogsaa derfra skal du gaa ud, med Hænderne over dit Hoved; thi Herren forkaster dem, til hvilke du satte Lid, og du skal ikke faa Lykke ved dem.
