耶利米書 12
1 耶和華啊，我與你爭辯的時候， 你顯為義； 但有一件，我還要與你理論： 惡人的道路為何亨通呢？ 大行詭詐的為何得安逸呢？
Herre, Retten er din, naar jeg trætter med dig, og dog maa jeg tale med dig om Ret. Hvi følger Lykken de gudløses Vej, hvi er alle troløse trygge?
2 你栽培了他們， 他們也扎了根， 長大，而且結果。 他們的口是與你相近， 心卻與你遠離。
Du planter dem, og de slaar rod, de trives og bærer Frugt. De har dig i Munden, men ikke i Hjertet.
3 耶和華啊，你曉得我，看見我， 察驗我向你是怎樣的心。 求你將他們拉出來， 好像將宰的羊， 叫他們等候殺戮的日子。
Du, HERRE, du kender mig, ser mig og prøver mit Hjertelag mod dig. Riv dem bort som Faar til Slagtning, vi dem til Blodbadets Dag!
4 這地悲哀， 通國的青草枯乾，要到幾時呢？ 因其上居民的惡行， 牲畜和飛鳥都滅絕了。 他們曾說：他看不見我們的結局。
(Hvor længe skal Landet sørge, al Markens Urter visne? For Indbyggernes Ondskabs Skyld omkommer Dyr og Fugle; thi man siger: »Han skuer ikke, hvorledes det vil gaa os.«)
5 耶和華說：你若與步行的人同跑， 尚且覺累， 怎能與馬賽跑呢？ 你在平安之地，雖然安穩， 在約旦河邊的叢林要怎樣行呢？
»Naar Fodgængere løber dig træt, hvor kan du da kappes med Heste? Og er du ej tryg i et fredeligt Land, hvad vil du saa gøre i Jordans Stolthed?
6 因為連你弟兄和你父家都用奸詐待你。 他們也在你後邊大聲喊叫， 雖向你說好話， 你也不要信他們。
Thi selv dine Brødre og din Faders Hus er troløse imod dig, selv de skriger af fuld Hals efter dig; tro dem ikke, naar de giver dig gode Ord!«
7 我離了我的殿宇， 撇棄我的產業， 將我心裏所親愛的交在她仇敵的手中。
Mit Hus har jeg opgivet, bortstødt min Arvelod, givet min elskede hen i hendes Fjenders Haand.
8 我的產業向我如林中的獅子， 她發聲攻擊我， 因此我恨惡她。
Min Arvelod blev for mig som en Løve i Skoven, den løftede Røsten imod mig, derfor maa jeg hade den.
9 我的產業向我豈如斑點的鷙鳥呢？ 鷙鳥豈在她四圍攻擊她呢？ 你們要去聚集田野的百獸， 帶來吞吃吧！
Er min Arvelod blevet mig en spraglet Fugl, omgivet af Fugle? Lad alle de vilde Dyr samles, hent dem hid for at æde!
10 許多牧人毀壞我的葡萄園， 踐踏我的分， 使我美好的分變為荒涼的曠野。
Hyrder i Mængde ødelægger min Vingaard, nedtramper min Arvelod, min yndige Arvelod gør de til øde Ørk;
11 他們使地荒涼； 地既荒涼，便向我悲哀。 全地荒涼，因無人介意。
de lægger den øde, den sørger øde for mit Aasyn. Hele Landet er ødelagt, thi ingen brød sig om det.
12 滅命的都來到曠野中一切淨光的高處； 耶和華的刀從地這邊直到地那邊盡行殺滅。 凡有血氣的都不得平安。
Over alle Ørkenens nøgne Høje kom Hærværksmænd. Thi HERREN har et Sværd; det fortærer alt fra den ene Ende af Landet til den anden; intet Kød har Fred.
13 他們種的是麥子， 收的是荊棘； 勞勞苦苦卻毫無益處。 因耶和華的烈怒， 你們必為自己的土產羞愧。
De saaede Hvede og høstede Torne, sled til ingen Gavn og blev til Skamme med deres Afgrøde for HERRENS glødende Vredes Skyld.
14 耶和華如此說：「一切惡鄰，就是佔據我使百姓以色列所承受產業的，我要將他們拔出本地，又要將猶大家從他們中間拔出來。
Saa siger HERREN om alle mine onde Naboer, der rører den Arvelod, jeg gav mit Folk Israel i Eje: Se, jeg rykker dem op af deres Land, og Judas Hus rykker jeg op midt iblandt dem.
15 我拔出他們以後，我必轉過來憐憫他們，把他們再帶回來，各歸本業，各歸故土。
Men siden, naar jeg har rykket dem op, forbarmer jeg mig atter over dem og bringer dem hjem, hver til sin Arvelod og hver til sit Land.
16 他們若殷勤學習我百姓的道，指着我的名起誓說：『我指着永生的耶和華起誓』，正如他們從前教我百姓指着巴力起誓，他們就必建立在我百姓中間。
Hvis de da lærer mit Folks Veje, saa de sværger ved mit Navn: »Saa sandt HERREN lever!« ligesom de lærte mit Folk at sværge ved Ba'al, skal de opbygges iblandt mit Folk.
17 他們若是不聽，我必拔出那國，拔出而且毀滅。這是耶和華說的。」
Men hører de ikke, rykker jeg et saadant Folk helt op og tilintetgør det, lyder det fra HERREN.
