以賽亞書 17
1 論大馬士革的默示： 看哪，大馬士革已被廢棄，不再為城， 必變作亂堆。
Profeti imod Damaskus. Se, Damaskus skal ikke mere være en Stad, men den skal være en sammenstyrtet Stenhob.
2 亞羅珥的城邑已被撇棄， 必成為牧羊之處； 羊在那裏躺臥，無人驚嚇。
Aroers Stæder skulle blive forladte; de skulle være for Hjorde, og disse skulle ligge der, og ingen skal forfærde dem.
3 以法蓮不再有保障； 大馬士革不再有國權； 亞蘭所剩下的 必像以色列人的榮耀消滅一樣。 這是萬軍之耶和華說的。
Og det skal være forbi med Befæstningen for Efraim og med Kongedømmet for Damaskus og for det overblevne af Syrerne; de skulle være som Israels Børns Herlighed, siger den Herre Zebaoth.
4 到那日，雅各的榮耀必至枵薄； 他肥胖的身體必漸瘦弱。
Og det skal ske paa den Dag, da skal Jakobs Herlighed blive ringe, og hans Køds Fedme skal blive mager.
5 就必像收割的人收斂禾稼， 用手割取穗子， 又像人在利乏音谷拾取遺落的穗子。
Og det skal gaa, som naar en Høstmand griber om det stagende Korn, og hans Arm høster Aksene; og det skal gaa, som naar een samler Aks i Refaims Dal.
6 其間所剩下的不多，好像人打橄欖樹－ 在儘上的枝梢上只剩兩三個果子； 在多果樹的旁枝上只剩四五個果子。 這是耶和華－以色列的上帝說的。
Og der skal blive en Efterslet tilovers derudi, som naar man ryster et Olietræ: To eller tre Bær i den øverste Top, fire eller fem paa de frugtbare Kviste, siger Herren, Israels Gud.
7 當那日，人必仰望造他們的主，眼目重看以色列的聖者。
Paa den Dag skal Mennesket se hen til den, som har skabt ham, og hans Øjne skulle se hen til den Hellige i Israel.
8 他們必不仰望祭壇，就是自己手所築的，也不重看自己指頭所做的，無論是木偶是日像。
Og han skal ikke se hen til Altrene, hans Hænders Gerning, og ikke se til det, som hans Fingre have gjort, hverken til Astartes eller Solens Billeder.
9 在那日，他們的堅固城必像樹林中和山頂上所撇棄的地方，就是從前在以色列人面前被人撇棄的。這樣，地就荒涼了。
Paa den Dag skulle hans faste Stæder vorde som de forladte Skove og Højder, som man havde forladt for Israels Børns Skyld, og der skal blive en Ørk.
10 因你忘記救你的上帝， 不記念你能力的磐石； 所以，你栽上佳美的樹秧子， 插上異樣的栽子。
Thi du har glemt din Frelses Gud og ikke ihukommet din Styrkes Klippe; derfor planter du liflige Plantninger og besætter din Vingaard med fremmede Ranker.
11 栽種的日子，你周圍圈上籬笆， 又到早晨使你所種的開花； 但在愁苦極其傷痛的日子， 所收割的都飛去了。
Paa den Dag, du planter, gærder du derom, og om Morgenen bringer du din Sæd til at grønnes; men flygtet er Høsten paa Sygdommens og den ulægelige Smertes Dag.
12 唉！多民鬨嚷，好像海浪匉訇； 列邦奔騰，好像猛水滔滔；
Ve, en Brusen af mange Folkeslag! de bruse som Havets Brusen; og et Bulder af Folkefærd! de buldre, som mægtige Vande buldre.
13 列邦奔騰，好像多水滔滔； 但上帝斥責他們，他們就遠遠逃避， 又被追趕，如同山上的風前糠， 又如暴風前的旋風土。
Folkene buldre som store Vandes Bulder, men han truer dem, saa de fly langt bort; og de bortjages som Avner paa Bjergene for Vejret og som en Hvirvel for Hvirvelvind.
14 到晚上有驚嚇，未到早晨他們就沒有了。這是擄掠我們之人所得的分，是搶奪我們之人的報應。
Ved Aftenstid — se, da er der Forskrækkelse! førend Morgenen kommer, da ere de ikke mere; dette er deres Del, som plyndre os, og deres Lod, som berøve os.
