何西阿書 11

1 以色列年幼的時候，我愛他， 就從埃及召出我的兒子來。

Jeg fik Israel kær i hans Ungdom, fra Ægypten kaldte jeg min Søn.

2 先知越發招呼他們， 他們越發走開， 向諸巴力獻祭， 給雕刻的偶像燒香。

Jo mer jeg kaldte dem, des mere fjerned de sig fra mig; de ofrer til Ba'alerne, tænder for Billederne Offerild.

3 我原教導以法蓮行走， 用膀臂抱着他們， 他們卻不知道是我醫治他們。

Jeg lærte dog Efraim at gaa og tog ham paa Armen; de vidste ej, det var mig, der lægte dem.

4 我用慈繩愛索牽引他們； 我待他們如人放鬆牛的兩腮夾板， 把糧食放在他們面前。

Jeg drog dem med Menneskesnore, med Kærligheds Reb; jeg var dem som den, der løfter et Aag over Kæben, jeg bøjed mig ned til ham og rakte ham Føde.

5 他們必不歸回埃及地， 亞述人卻要作他們的王， 因他們不肯歸向我。

Han skal til Ægypten igen, have Assur til Konge, thi omvende sig vil de ikke.

6 刀劍必臨到他們的城邑， 毀壞門閂，把人吞滅， 都因他們隨從自己的計謀。

Sværdet skal rase i hans Byer, fortære hans Slaaer og hærge i hans Fæstninger.

7 我的民偏要背道離開我； 眾先知雖然招呼他們歸向至上的主， 卻無人尊崇主。

Mit Folk, det hælder til Frafald fra mig, og raaber man til det: »Op, op!« — staar ingen op.

8 以法蓮哪，我怎能捨棄你？ 以色列啊，我怎能棄絕你？ 我怎能使你如押瑪？ 怎能使你如洗扁？ 我回心轉意， 我的憐愛大大發動。

Hvor kan jeg ofre dig, Efraim, lade dig, Israel, fare, ofre dig ligesom Adma, gøre dig som Zebojim? Mit Hjerte vender sig i mig, al min Medynk er vakt.

9 我必不發猛烈的怒氣， 也不再毀滅以法蓮。 因我是上帝，並非世人， 是你們中間的聖者； 我必不在怒中臨到你們。

Jeg fuldbyrder ikke min Harmglød, gør ej Efraim til intet igen. Thi Gud er jeg, ikke et Menneske, hellig udi din Midte, med Vredesglød kommer jeg ikke.

10 耶和華必如獅子吼叫， 子民必跟隨他。 他一吼叫， 他們就從西方急速而來。

HERREN skal de holde sig til, han brøler som Løven, ja brøler, og bævende kommer Sønner fra Havet,

11 他們必如雀鳥從埃及急速而來， 又如鴿子從亞述地來到。 我必使他們住自己的房屋。 這是耶和華說的。

bævende som Fugle fra Ægypten, som Duer fra Assurs Land; jeg fører dem hjem til deres Huse, lyder det fra HERREN.

12 以法蓮用謊話， 以色列家用詭計圍繞我； 猶大卻靠上帝掌權， 向聖者有忠心。

Efraim omgiver mig med Løgn, Israels Hus med svig, Juda kender ej Gud, med Skøger slaar han sig sammen.