創世記 47
1 約瑟進去告訴法老說：「我的父親和我的弟兄帶着羊群牛群，並一切所有的，從迦南地來了，如今在歌珊地。」
Så kom Josef og meldte dette til Farao og sa: Min far og mine brødre er kommet hit fra Kana'ans land med sitt småfe og storfe og alt det de har; og nu er de i Gosen.
2 約瑟從他弟兄中挑出五個人來，引他們去見法老。
Og av alle sine brødre tok han ut fem og fremstilte dem for Farao.
3 法老問約瑟的弟兄說：「你們以何事為業？」他們對法老說：「你僕人是牧羊的，連我們的祖宗也是牧羊的。」
Da sa Farao til hans brødre: Hvad er eders levevei? De svarte Farao: Dine tjenere er fehyrder, vi som våre fedre.
4 他們又對法老說：「迦南地的饑荒甚大，僕人的羊群沒有草吃，所以我們來到這地寄居。現在求你容僕人住在歌珊地。」
Så sa de til Farao: Vi er kommet for å bo en tid her i landet; for dine tjenere hadde ikke beite for sin buskap, fordi det er en hård hungersnød i Kana'ans land; la derfor dine tjenere få bo i landet Gosen!
5 法老對約瑟說：「你父親和你弟兄到你這裏來了，
Da sa Farao til Josef: Din far og dine brødre er kommet til dig.
6 埃及地都在你面前，只管叫你父親和你弟兄住在國中最好的地；他們可以住在歌珊地。你若知道他們中間有甚麼能人，就派他們看管我的牲畜。」
Egyptens land ligger åpent for dig; la din far og dine brødre bo i den beste del av landet, la dem bo i Gosen! Og dersom du vet at det er dyktige menn iblandt dem, da sett dem til opsynsmenn over min buskap!
7 約瑟領他父親雅各進到法老面前，雅各就給法老祝福。
Og Josef førte Jakob, sin far, inn og fremstilte ham for Farao; og Jakob velsignet Farao.
8 法老問雅各說：「你平生的年日是多少呢？」
Og Farao spurte Jakob: Hvor mange er dine leveår?
9 雅各對法老說：「我寄居在世的年日是一百三十歲，我平生的年日又少又苦，不及我列祖在世寄居的年日。」
Jakob svarte Farao: Min utlendighets år er hundre og tretti år; få og onde har mine leveår vært, og de har ikke nådd mine fedres leveår i deres utlendighets tid.
10 雅各又給法老祝福，就從法老面前出去了。
Og Jakob velsignet Farao, og så gikk han ut fra Farao.
11 約瑟遵着法老的命，把埃及國最好的地，就是蘭塞境內的地，給他父親和弟兄居住，作為產業。
Og Josef lot sin far og sine brødre bosette sig og gav dem eiendom i Egyptens land, i den beste del av landet, i landet Ra'amses, således som Farao hadde pålagt ham.
12 約瑟用糧食奉養他父親和他弟兄，並他父親全家的眷屬，都是照各家的人口奉養他們。
Og Josef forsørget sin far og sine brødre og hele sin fars hus med brød efter barnas tall.
13 饑荒甚大，全地都絕了糧，甚至埃及地和迦南地的人因那饑荒的緣故都餓昏了。
Og det fantes ikke brød i hele landet; for hungersnøden var meget hård, så Egyptens land og Kana'ans land vansmektet av hunger.
14 約瑟收聚了埃及地和迦南地所有的銀子，就是眾人糴糧的銀子，約瑟就把那銀子帶到法老的宮裏。
Og Josef samlet alle de penger som fantes i Egyptens land og i Kana'ans land; han fikk dem for det korn de kjøpte, og Josef la pengene op i Faraos hus.
15 埃及地和迦南地的銀子都花盡了，埃及眾人都來見約瑟，說：「我們的銀子都用盡了，求你給我們糧食，我們為甚麼死在你面前呢？」
Men da det var forbi med pengene i Egyptens land og i Kana'ans land, da kom alle egypterne til Josef og sa: Gi oss brød! Hvorfor skal vi dø for dine øine? Vi har ikke flere penger.
16 約瑟說：「若是銀子用盡了，可以把你們的牲畜給我，我就為你們的牲畜給你們糧食。」
Og Josef sa: Kom hit med eders buskap, så vil jeg gi eder brød for eders buskap, dersom I ikke har flere penger.
17 於是他們把牲畜趕到約瑟那裏，約瑟就拿糧食換了他們的牛、羊、驢、馬；那一年因換他們一切的牲畜，就用糧食養活他們。
Så kom de til Josef med sin buskap, og Josef gav dem brød for hestene og for småfeet og storfeet som de hadde, og for asenene, og han holdt dem med brød det år for hele deres buskap.
18 那一年過去，第二年他們又來見約瑟，說：「我們不瞞我主，我們的銀子都花盡了，牲畜也都歸了我主。我們在我主眼前，除了我們的身體和田地之外，一無所剩。
Så gikk det år til ende, og året efter kom de til ham og sa: Vi vil ikke dølge for min herre at det er forbi med pengene, og buskapen som vi eide, har min herre fått; det er intet tilbake for min herre uten vårt legeme og vår jord.
19 你何忍見我們人死地荒呢？求你用糧食買我們和我們的地，我們和我們的地就要給法老效力。又求你給我們種子，使我們得以存活，不致死亡，地土也不致荒涼。」
Hvorfor skal vi gå til grunne for dine øine, både vi og vår jord? Kjøp oss og vår jord for brød, så skal vi med vår jord være Faraos træler; og gi oss såkorn, så vi kan leve og ikke skal dø, og jorden ikke legges øde.
20 於是，約瑟為法老買了埃及所有的地，埃及人因被饑荒所迫，各都賣了自己的田地；那地就都歸了法老。
Så kjøpte Josef all jorden i Egypten til Farao; for egypterne solgte hver sin jordvei, fordi hungersnøden trykket dem hårdt; og landet blev Faraos eiendom.
21 至於百姓，約瑟叫他們，從埃及這邊直到埃及那邊，都各歸各城。
Men folket flyttet han om i byene, fra den ene ende av Egyptens land til den andre.
22 惟有祭司的地，約瑟沒有買，因為祭司有從法老所得的常俸。他們吃法老所給的常俸，所以他們不賣自己的地。
Bare prestenes jord kjøpte han ikke; for Farao hadde gitt prestene faste inntekter, og de levde av sine faste inntekter, som Farao hadde gitt dem; derfor solgte de ikke sin jord.
23 約瑟對百姓說：「我今日為法老買了你們和你們的地，看哪，這裏有種子給你們，你們可以種地。
Og Josef sa til folket: Nu har jeg kjøpt eder og eders jord til Farao; se, her har I såkorn, tilså nu jorden!
24 後來打糧食的時候，你們要把五分之一納給法老，四分可以歸你們做地裏的種子，也做你們和你們家口孩童的食物。」
Og når avgrøden kommer inn, da skal I gi en femtedel til Farao, og de fire deler skal I ha til utsæd på eders akrer og til føde for eder og dem som er i eders hus, og til føde for eders barn.
25 他們說：「你救了我們的性命。但願我們在我主眼前蒙恩，我們就作法老的僕人。」
Da sa de: Du har holdt oss i live; la oss finne nåde for min herres øine, så skal vi være Faraos træler.
26 於是約瑟為埃及地定下常例，直到今日：法老必得五分之一，惟獨祭司的地不歸法老。
Så satte Josef dette som en lov - og den lov gjelder den dag idag for jorden i Egypten - at Farao skulde ha femtedelen; bare Prestenes jord blev ikke Faraos eiendom.
27 以色列人住在埃及的歌珊地。他們在那裏置了產業，並且生育甚多。
Israel blev boende i Egyptens land, i landet Gosen. og de fikk sig eiendom der og var fruktbare og blev meget tallrike.
28 雅各住在埃及地十七年，雅各平生的年日是一百四十七歲。
Og Jakob levde i Egyptens land i sytten år; og Jakobs dager, hans leveår, blev hundre og syv og firti år.
29 以色列的死期臨近了，他就叫了他兒子約瑟來，說：「我若在你眼前蒙恩，請你把手放在我大腿底下，用慈愛和誠實待我，請你不要將我葬在埃及。
Da det led mot den tid at Israel skulde dø, kalte han sin sønn Josef til sig og sa til ham: Kjære, har jeg funnet nåde for dine øine, så legg din hånd under min lend og vis mig den kjærlighet og trofasthet at du ikke begraver mig i Egypten,
30 我與我祖我父同睡的時候，你要將我帶出埃及，葬在他們所葬的地方。」約瑟說：「我必遵着你的命而行。」
men la mig få hvile hos mine fedre, før mig bort fra Egypten og legg mig i deres grav! Og han svarte: Jeg skal gjøre som du sier.
31 雅各說：「你要向我起誓。」約瑟就向他起了誓，於是以色列在床頭上敬拜上帝。
Da sa han: Tilsverg mig det! Og han tilsvor ham det. Og Israel bøide sig ned over hodegjerdet i sengen og tilbad.
