< 诗篇 81 >

1 亚萨的诗,交与伶长。用迦特乐器。 你们当向 神—我们的力量大声欢呼, 向雅各的 神发声欢乐!
Til sangmesteren, efter Gittit; av Asaf. Juble for Gud, vår styrke, rop med glede for Jakobs Gud!
2 唱起诗歌,打手鼓, 弹美琴与瑟。
Stem i sang og la pauken lyde, den liflige citar tillikemed harpen!
3 当在月朔并月望— 我们过节的日期吹角,
Støt i basun i måneden, ved fullmånen, på vår høitids dag!
4 因这是为以色列定的律例, 是雅各 神的典章。
For det er en lov for Israel, en rett for Jakobs Gud.
5 他去攻击埃及地的时候, 在约瑟中间立此为证。 我在那里听见我所不明白的言语:
Han satte det til et vidnesbyrd i Josef da han drog ut gjennem Egyptens land. - Jeg hørte en røst som jeg ikke kjente:
6 神说:我使你的肩得脱重担, 你的手放下筐子。
Jeg fridde hans skulder fra byrden, hans hender slapp fri fra bærekurven.
7 你在急难中呼求,我就搭救你; 我在雷的隐密处应允你, 在米利巴水那里试验你。 (细拉)
I nøden ropte du, og jeg fridde dig ut; jeg svarte dig, skjult i tordenskyen, jeg prøvde dig ved Meriba-vannene. (Sela)
8 我的民哪,你当听,我要劝戒你; 以色列啊,甚愿你肯听从我。
Hør, mitt folk, og jeg vil vidne for dig! Israel, o, at du vilde høre mig:
9 在你当中,不可有别的神; 外邦的神,你也不可下拜。
Det skal ikke være nogen fremmed gud hos dig, og du skal ikke tilbede utlendingens gud.
10 我是耶和华—你的 神, 曾把你从埃及地领上来; 你要大大张口,我就给你充满。
Jeg er Herren din Gud, som førte dig op av Egyptens land; lukk din munn vidt op, at jeg kan fylle den!
11 无奈,我的民不听我的声音; 以色列全不理我。
Men mitt folk hørte ikke min røst, og Israel vilde ikke lyde mig.
12 我便任凭他们心里刚硬, 随自己的计谋而行。
Så lot jeg dem fare i sitt hjertes hårdhet, forat de skulde vandre i sine egne onde råd.
13 甚愿我的民肯听从我, 以色列肯行我的道,
O, at mitt folk vilde høre mig, og at Israel vilde vandre på mine veier!
14 我便速速治服他们的仇敌, 反手攻击他们的敌人。
Om en liten stund vilde jeg da ydmyke deres fiender og vende min hånd imot deres motstandere.
15 恨耶和华的人必来投降, 但他的百姓必永久长存。
De som hater Herren, skulde smigre for dem, og deres tid skulde vare evindelig.
16 他也必拿上好的麦子给他们吃, 又拿从磐石出的蜂蜜叫他们饱足。
Og han skulde fø dem med den beste hvete, og jeg skulde mette dig med honning fra klippen.

< 诗篇 81 >