诗篇 77
1 亚萨的诗，照耶杜顿的作法，交与伶长。 我要向 神发声呼求； 我向 神发声，他必留心听我。
Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.
2 我在患难之日寻求主； 我在夜间不住地举手祷告； 我的心不肯受安慰。
Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!
3 我想念 神，就烦燥不安； 我沉吟悲伤，心便发昏。 (细拉)
Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.
4 你叫我不能闭眼； 我烦乱不安，甚至不能说话。
Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)
5 我追想古时之日， 上古之年。
Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.
6 我想起我夜间的歌曲，扪心自问； 我心里也仔细省察。
Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.
7 难道主要永远丢弃我， 不再施恩吗？
Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.
8 难道他的慈爱永远穷尽， 他的应许世世废弃吗？
Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?
9 难道 神忘记开恩， 因发怒就止住他的慈悲吗？ (细拉)
Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?
10 我便说：这是我的懦弱， 但我要追念至高者显出右手之年代。
Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)
11 我要提说耶和华所行的； 我要记念你古时的奇事。
Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.
12 我也要思想你的经营， 默念你的作为。
Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.
13 神啊，你的作为是洁净的； 有何神大如 神呢？
Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.
14 你是行奇事的 神； 你曾在列邦中彰显你的能力。
O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?
15 你曾用你的膀臂赎了你的民， 就是雅各和约瑟的子孙。 (细拉)
Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.
16 神啊，诸水见你， 一见就都惊惶； 深渊也都战抖。
Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)
17 云中倒出水来； 天空发出响声； 你的箭也飞行四方。
Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.
18 你的雷声在旋风中； 电光照亮世界； 大地战抖震动。
De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.
19 你的道在海中； 你的路在大水中； 你的脚踪无人知道。
Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.
20 你曾借摩西和亚伦的手引导你的百姓， 好像羊群一般。
Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.
