诗篇 44
1 可拉后裔的训诲诗，交与伶长。 神啊，你在古时， 我们列祖的日子所行的事， 我们亲耳听见了； 我们的列祖也给我们述说过。
Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.
2 你曾用手赶出外邦人， 却栽培了我们列祖； 你苦待列邦， 却叫我们列祖发达。
Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.
3 因为他们不是靠自己的刀剑得地土， 也不是靠自己的膀臂得胜， 乃是靠你的右手、你的膀臂， 和你脸上的亮光， 因为你喜悦他们。
Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.
4 神啊，你是我的王； 求你出令使雅各得胜。
Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
5 我们靠你要推倒我们的敌人， 靠你的名要践踏那起来攻击我们的人。
Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!
6 因为，我必不靠我的弓； 我的刀也不能使我得胜。
Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.
7 惟你救了我们脱离敌人， 使恨我们的人羞愧。
Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
8 我们终日因 神夸耀， 还要永远称谢你的名。 (细拉)
Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.
9 但如今你丢弃了我们，使我们受辱， 不和我们的军兵同去。
Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)
10 你使我们向敌人转身退后； 那恨我们的人任意抢夺。
Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.
11 你使我们当作快要被吃的羊， 把我们分散在列邦中。
Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.
12 你卖了你的子民也不赚利， 所得的价值并不加添你的资财。
Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.
13 你使我们受邻国的羞辱， 被四围的人嗤笑讥刺。
Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.
14 你使我们在列邦中作了笑谈， 使众民向我们摇头。
Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.
15 我的凌辱终日在我面前， 我脸上的羞愧将我遮蔽，
Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.
16 都因那辱骂毁谤人的声音， 又因仇敌和报仇人的缘故。
Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt
17 这都临到我们身上， 我们却没有忘记你， 也没有违背你的约。
for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.
18 我们的心没有退后； 我们的脚也没有偏离你的路。
Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.
19 你在野狗之处压伤我们， 用死荫遮蔽我们。
Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,
20 倘若我们忘了 神的名， 或向别神举手，
saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.
21 神岂不鉴察这事吗？ 因为他晓得人心里的隐秘。
Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,
22 我们为你的缘故终日被杀； 人看我们如将宰的羊。
skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.
23 主啊，求你睡醒，为何尽睡呢？ 求你兴起，不要永远丢弃我们！
Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.
24 你为何掩面， 不顾我们所遭的苦难和所受的欺压？
Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!
25 我们的性命伏于尘土； 我们的肚腹紧贴地面。
Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
26 求你起来帮助我们！ 凭你的慈爱救赎我们！
Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!
