诗篇 39

1 大卫的诗，交与伶长耶杜顿。 我曾说：我要谨慎我的言行， 免得我舌头犯罪； 恶人在我面前的时候， 我要用嚼环勒住我的口。

Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.

2 我默然无声，连好话也不出口； 我的愁苦就发动了，

Jeg sagde: »Mine Veje vil jeg vogte paa, saa jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, saa længe den gudløse er mig nær!«

3 我的心在我里面发热。 我默想的时候，火就烧起， 我便用舌头说话。

Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgaa tomme Ord, men min Smerte naged,

4 耶和华啊，求你叫我晓得我身之终！ 我的寿数几何？ 叫我知道我的生命不长！

mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

5 你使我的年日窄如手掌； 我一生的年数，在你面前如同无有。 各人最稳妥的时候，真是全然虚幻。 (细拉)

Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Maal af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

6 世人行动实系幻影。 他们忙乱，真是枉然； 积蓄财宝，不知将来有谁收取。

Se, i Haandsbredder maalte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Aandepust staar hvert Menneske der. (Sela)

7 主啊，如今我等什么呢？ 我的指望在乎你！

Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der faar det.

8 求你救我脱离一切的过犯， 不要使我受愚顽人的羞辱。

Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Haab staar ene til dig.

9 因我所遭遇的是出于你， 我就默然不语。

Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Daarer!

10 求你把你的责罚从我身上免去； 因你手的责打，我便消灭。

Jeg tier og aabner ikke min Mund, du voldte det jo.

11 你因人的罪恶惩罚他的时候， 叫他的笑容消灭，如衣被虫所咬。 世人真是虚幻！ (细拉)

Borttag din Plage fra mig, under din vældige Haand gaar jeg til.

12 耶和华啊，求你听我的祷告， 留心听我的呼求！ 我流泪，求你不要静默无声！ 因为我在你面前是客旅， 是寄居的，像我列祖一般。

Naar du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Aandepust er hvert Menneske. (Sela)

13 求你宽容我， 使我在去而不返之先可以力量复原。

Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Taarer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, saa jeg kvæges, før jeg gaar bort og ej mer er til!