< 诗篇 34 >

1 大卫在亚比米勒面前装疯,被他赶出去,就作这诗。 我要时时称颂耶和华; 赞美他的话必常在我口中。
Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
2 我的心必因耶和华夸耀; 谦卑人听见就要喜乐。
Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
3 你们和我当称耶和华为大, 一同高举他的名。
Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
4 我曾寻求耶和华,他就应允我, 救我脱离了一切的恐惧。
Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
5 凡仰望他的,便有光荣; 他们的脸必不蒙羞。
Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
6 我这困苦人呼求,耶和华便垂听, 救我脱离一切患难。
De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
7 耶和华的使者在敬畏他的人四围安营, 搭救他们。
Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
8 你们要尝尝主恩的滋味,便知道他是美善; 投靠他的人有福了!
Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
9 耶和华的圣民哪,你们当敬畏他, 因敬畏他的一无所缺。
Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
10 少壮狮子还缺食忍饿, 但寻求耶和华的什么好处都不缺。
Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
11 众弟子啊,你们当来听我的话! 我要将敬畏耶和华的道教训你们。
De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
12 有何人喜好存活, 爱慕长寿,得享美福,
Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
13 就要禁止舌头不出恶言, 嘴唇不说诡诈的话。
Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
14 要离恶行善, 寻求和睦,一心追赶。
Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
15 耶和华的眼目看顾义人; 他的耳朵听他们的呼求。
Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
16 耶和华向行恶的人变脸, 要从世上除灭他们的名号。
Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
17 义人呼求,耶和华听见了, 便救他们脱离一切患难。
Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
18 耶和华靠近伤心的人, 拯救灵性痛悔的人。
Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
19 义人多有苦难, 但耶和华救他脱离这一切,
Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
20 又保全他一身的骨头, 连一根也不折断。
Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
21 恶必害死恶人; 恨恶义人的,必被定罪。
Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
22 耶和华救赎他仆人的灵魂; 凡投靠他的,必不致定罪。
Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.

< 诗篇 34 >