诗篇 142

1 大卫在洞里作的训诲诗，乃是祈祷。 我发声哀告耶和华， 发声恳求耶和华。

En Undervisning; af David; da han var i Hulen; en Bøn.

2 我在他面前吐露我的苦情， 陈说我的患难。

Med min Røst vil jeg raabe til Herren; med min Røst vil jeg bede til Herren om Naade.

3 我的灵在我里面发昏的时候， 你知道我的道路。 在我行的路上， 敌人为我暗设网罗。

Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød til Kende for hans Ansigt.

4 求你向我右边观看， 因为没有人认识我； 我无处避难， 也没有人眷顾我。

Naar min Aand er forsmægtet i mig, da kender du min Sti; paa Vejen, som jeg skulde gaa, have de skjult en Snare for mig.

5 耶和华啊，我曾向你哀求。 我说：你是我的避难所； 在活人之地，你是我的福分。

Sku til højre, og se, der er ingen, som kendes ved mig; Tilflugt er forsvunden fra mig, ingen er omhyggelig for min Sjæl.

6 求你侧耳听我的呼求， 因我落到极卑之地； 求你救我脱离逼迫我的人， 因为他们比我强盛。

Jeg raabte til dig, Herre! jeg sagde: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land.

7 求你领我出离被囚之地， 我好称赞你的名。 义人必环绕我， 因为你是用厚恩待我。

Giv Agt paa mit Skrig; thi jeg er bleven saare ringe; fri mig fra dem, som forfølge mig; thi de ere mig for stærke. Udfør min Sjæl af Fængsel til at prise dit Navn; de retfærdige skulle omgive mig, naar du gør vel imod mig.