< 箴言 1 >
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
6 使人明白箴言和譬喻, 懂得智慧人的言词和谜语。
for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
7 敬畏耶和华是知识的开端; 愚妄人藐视智慧和训诲。
Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
8 我儿,要听你父亲的训诲, 不可离弃你母亲的法则;
Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
11 他们若说:你与我们同去, 我们要埋伏流人之血, 要蹲伏害无罪之人;
Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
12 我们好像阴间,把他们活活吞下; 他们如同下坑的人, 被我们囫囵吞了; (Sheol )
vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol )
vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
15 我儿,不要与他们同行一道, 禁止你脚走他们的路。
Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
16 因为,他们的脚奔跑行恶; 他们急速流人的血,
thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
18 这些人埋伏,是为自流己血; 蹲伏,是为自害己命。
og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
19 凡贪恋财利的,所行之路都是如此; 这贪恋之心乃夺去得财者之命。
Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
21 在热闹街头喊叫, 在城门口,在城中发出言语,
paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
22 说:你们愚昧人喜爱愚昧, 亵慢人喜欢亵慢, 愚顽人恨恶知识,要到几时呢?
Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
23 你们当因我的责备回转; 我要将我的灵浇灌你们, 将我的话指示你们。
Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
26 你们遭灾难,我就发笑; 惊恐临到你们,我必嗤笑。
Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
27 惊恐临到你们,好像狂风; 灾难来到,如同暴风; 急难痛苦临到你们身上。
naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
28 那时,你们必呼求我,我却不答应, 恳切地寻找我,却寻不见。
Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
32 愚昧人背道,必杀己身; 愚顽人安逸,必害己命。
Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
33 惟有听从我的,必安然居住, 得享安静,不怕灾祸。
Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.