约伯记 4
1 提幔人以利法回答说：
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 人若想与你说话，你就厌烦吗？ 但谁能忍住不说呢？
Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
3 你素来教导许多的人， 又坚固软弱的手。
Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;
4 你的言语曾扶助那将要跌倒的人； 你又使软弱的膝稳固。
dine Ord have oprejst den faldne, og du har styrket de bøjede Knæ;
5 但现在祸患临到你，你就昏迷， 挨近你，你便惊惶。
men nu, det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, og du forfærdes!
6 你的倚靠不是在你敬畏 神吗？ 你的盼望不是在你行事纯正吗？
Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?
7 请你追想：无辜的人有谁灭亡？ 正直的人在何处剪除？
Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde? eller hvor ere de oprigtige udslettede?
8 按我所见，耕罪孽、种毒害的人 都照样收割。
Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:
9 神一出气，他们就灭亡； 神一发怒，他们就消没。
De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.
10 狮子的吼叫和猛狮的声音尽都止息； 少壮狮子的牙齿也都敲掉。
Løvens Brøl og den grumme Løves Røst hører op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;
11 老狮子因绝食而死； 母狮之子也都离散。
Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.
12 我暗暗地得了默示； 我耳朵也听其细微的声音。
Men mig er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd deraf
13 在思念夜中、异象之间， 世人沉睡的时候，
i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;
14 恐惧、战兢临到我身， 使我百骨打战。
da kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;
15 有灵从我面前经过， 我身上的毫毛直立。
og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;
16 那灵停住， 我却不能辨其形状； 有影像在我眼前。 我在静默中听见有声音说：
den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:
17 必死的人岂能比 神公义吗？ 人岂能比造他的主洁净吗？
Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være ren for den, som skabte ham?
18 主不信靠他的臣仆， 并且指他的使者为愚昧；
Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,
19 何况那住在土房、根基在尘土里、 被蠹虫所毁坏的人呢？
endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;
20 早晚之间，就被毁灭， 永归无有，无人理会。
fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.
21 他帐棚的绳索岂不从中抽出来呢？ 他死，且是无智慧而死。
Farer ikke deres Herlighed, som var i dem, bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.
