< 约伯记 39 >
1 山岩间的野山羊几时生产,你知道吗? 母鹿下犊之期,你能察定吗?
Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde?
2 它们怀胎的月数,你能数算吗? 它们几时生产,你能晓得吗?
Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde?
De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.
Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.
Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand,
hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.
Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren.
Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne.
Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe?
10 你岂能用套绳将野牛笼在犁沟之间? 它岂肯随你耙山谷之地?
Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig?
11 岂可因它的力大就倚靠它? 岂可把你的工交给它做吗?
Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde?
12 岂可信靠它把你的粮食运到家, 又收聚你禾场上的谷吗?
Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din Tærskeplads?
13 鸵鸟的翅膀欢然搧展, 岂是显慈爱的翎毛和羽毛吗?
Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer?
Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet,
og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.
16 它忍心待雏,似乎不是自己的; 虽然徒受劳苦,也不为雏惧怕;
Den handler haardt med sine Unger, som vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.
Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.
Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.
19 马的大力是你所赐的吗? 它颈项上挓挲的鬃是你给它披上的吗?
Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?
20 是你叫它跳跃像蝗虫吗? 它喷气之威使人惊惶。
Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.
21 它在谷中刨地,自喜其力; 它出去迎接佩带兵器的人。
Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning
Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.
Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.
24 它发猛烈的怒气将地吞下; 一听角声就不耐站立。
Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.
25 角每发声,它说呵哈; 它从远处闻着战气, 又听见军长大发雷声和兵丁呐喊。
Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.
26 鹰雀飞翔,展开翅膀一直向南, 岂是借你的智慧吗?
Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen flyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?
Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje?
Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg.
Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne,
30 它的雏也咂血; 被杀的人在哪里,它也在那里。
og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den.