约伯记 3
1 此后，约伯开口咒诅自己的生日，
Herefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag.
2 说：
Og Job svarede og sagde:
3 愿我生的那日 和说怀了男胎的那夜都灭没。
Udslettet vorde den Dag, paa hvilken jeg er født, og den Nat, der man sagde: En Dreng er undfanget!
4 愿那日变为黑暗； 愿 神不从上面寻找它； 愿亮光不照于其上。
Den Dag vorde Mørke; Gud fra oven af spørge ikke efter den, og intet Lys skinne over den.
5 愿黑暗和死荫索取那日； 愿密云停在其上； 愿日蚀恐吓它。
Mørkhed og Dødsskygge besmitte den, en Sky bo over den, den hede Damp om Dagen forfærde den!
6 愿那夜被幽暗夺取， 不在年中的日子同乐， 也不入月中的数目。
Den Nat — Mørkhed indtage den! den glæde sig ikke iblandt Aarets Dage, den komme ikke i Maanedernes Tal!
7 愿那夜没有生育， 其间也没有欢乐的声音。
Se, den Nat vorde ensom, intet Frydeskrig komme paa den!
8 愿那咒诅日子且能惹动鳄鱼的 咒诅那夜。
De, som besværge Dage, forbande den; de, som ere rede til at opvække Leviathan!
9 愿那夜黎明的星宿变为黑暗， 盼亮却不亮， 也不见早晨的光线；
Dens Dæmrings Stjerner vorde formørkede, den vente paa Lys, og det komme ikke; og ej se den Morgenrødens Øjenlaage,
10 因没有把怀我胎的门关闭， 也没有将患难对我的眼隐藏。
fordi den ikke lukkede mig Moderlivets Døre og ikke skjulte Møje for mine Øjne.
11 我为何不出母胎而死？ 为何不出母腹绝气？
Hvorfor døde jeg ikke fra Moders Liv af? hvorfor udkom jeg af Moderskød og opgav ikke straks Aanden?
12 为何有膝接收我？ 为何有奶哺养我？
Hvorfor optoge Knæ mig? og hvorfor er jeg opfostret ved Bryst?
13 不然，我就早已躺卧安睡，
Thi saa havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, jeg havde da hvilet
14 和地上为自己重造荒邱的君王、谋士，
med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de Steder, som nu ere øde,
15 或与有金子、将银子装满了房屋的王子 一同安息；
eller med Fyrsterne, som havde Guld, som fyldte deres Huse med Sølv;
16 或像隐而未现、不到期而落的胎， 归于无有，如同未见光的婴孩。
eller og jeg havde ikke været til, som et utidigt Foster, der blev i Skjul, som de spæde Børn, der ikke saa Lyset.
17 在那里恶人止息搅扰， 困乏人得享安息，
Der have de ugudelige ladet af at gøre Uro, og der hvile de kraftesløse;
18 被囚的人同得安逸， 不听见督工的声音。
der have de bundne Ro med hverandre; de høre ikke Fogedens Røst;
19 大小都在那里； 奴仆脱离主人的辖制。
der er liden og stor og Tjeneren fri for sin Herre.
20 受患难的人为何有光赐给他呢？ 心中愁苦的人为何有生命赐给他呢？
Hvorfor giver han en ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskelig bedrøvede i Sjælen?
21 他们切望死，却不得死； 求死，胜于求隐藏的珍宝。
dem, som bie efter Døden, men den kommer ikke; og som grave efter den mere end efter de skjulte Skatte?
22 他们寻见坟墓就快乐， 极其欢喜。
dem, som glæde sig med Fryd, og som juble, naar de finde Graven?
23 人的道路既然遮隐， 神又把他四面围困， 为何有光赐给他呢？
den Mand, hvis Vej er skjult, og hvem Gud har spærret for?
24 我未曾吃饭就发出叹息； 我唉哼的声音涌出如水。
Thi før jeg æder mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen bryder frem som Vandet.
25 因我所恐惧的临到我身， 我所惧怕的迎我而来。
Thi det jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det jeg gruede for, kom paa mig.
26 我不得安逸，不得平静， 也不得安息，却有患难来到。
Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke; men det blev til Uro.
