约伯记 29

1 约伯又接着说：

Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:

2 惟愿我的景况如从前的月份， 如 神保守我的日子。

Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig,

3 那时他的灯照在我头上； 我借他的光行过黑暗。

da hans Lampe lyste over mit Hoved, da jeg gik igennem Mørket ved hans Lys;

4 我愿如壮年的时候： 那时我在帐棚中， 神待我有密友之情；

som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt;

5 全能者仍与我同在； 我的儿女都环绕我。

da den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig;

6 奶多可洗我的脚； 磐石为我出油成河。

da mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække;

7 我出到城门， 在街上设立座位；

da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.

8 少年人见我而回避， 老年人也起身站立；

De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende.

9 王子都停止说话， 用手捂口；

De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund.

10 首领静默无声， 舌头贴住上膛。

Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane.

11 耳朵听我的，就称我有福； 眼睛看我的，便称赞我；

Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.

12 因我拯救哀求的困苦人 和无人帮助的孤儿。

Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.

13 将要灭亡的为我祝福； 我也使寡妇心中欢乐。

Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.

14 我以公义为衣服， 以公平为外袍和冠冕。

Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.

15 我为瞎子的眼， 瘸子的脚。

Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod.

16 我为穷乏人的父； 素不认识的人，我查明他的案件。

Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.

17 我打破不义之人的牙床， 从他牙齿中夺了所抢的。

Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.

18 我便说：我必死在家中， 必增添我的日子，多如尘沙。

Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand.

19 我的根长到水边； 露水终夜沾在我的枝上。

Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene.

20 我的荣耀在身上增新； 我的弓在手中日强。

Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand.

21 人听见我而仰望， 静默等候我的指教。

De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad.

22 我说话之后，他们就不再说； 我的言语像雨露滴在他们身上。

Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem;

23 他们仰望我如仰望雨， 又张开口如切慕春雨。

de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn.

24 他们不敢自信，我就向他们含笑； 他们不使我脸上的光改变。

Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.

25 我为他们选择道路，又坐首位； 我如君王在军队中居住， 又如吊丧的安慰伤心的人。

Jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.