< 约伯记 22 >
Då tok Elifaz frå Teman til ords og sagde:
«Er mannen vel til gagn for Gud? Nei, vitug mann seg sjølv mun gagna.
3 你为人公义,岂叫全能者喜悦呢? 你行为完全,岂能使他得利呢?
Hev Allvald bate av di rettferd? Er det hans vinst, at rett du ferdast?
Er det din gudlegdom han refser, når han med deg held rettargang?
Hev ei din vondskap vore stor og dine syndar utan ende?
6 因你无故强取弟兄的物为当头, 剥去贫寒人的衣服。
Grunnlaust du panta dine brøder; halvnakne drog du klædi av;
7 困乏的人,你没有给他水喝; 饥饿的人,你没有给他食物。
den trøytte gav du ikkje vatn, den svoltne negta du ditt brød.
Det er den sterke som eig landet, den stolte hev si bustad der.
Du jaga enkjor burt tomhendt’ burt, slo armen av på faderlause.
Difor ligg snaror kringum deg, og rædsla skræmer deg so brått.
Ell’ vert du ikkje myrkret var, den flaum som fossar yver deg?
Bur ikkje Gud i himmelhøgd, sjå øvste stjernor, høgt dei sit!
13 你说: 神知道什么? 他岂能看透幽暗施行审判呢?
Du segjer so: «Kva veit vel Gud? Kann attum skyerne han døma?
For skyer dimmer augo hans; han hev sin gang på himmelkvelven.»
Seg, vil du fylgja fortids-vegen, den stig som illverksmenner gjekk?
16 他们未到死期,忽然除灭; 根基毁坏,好像被江河冲去。
Dei som i utid tekne vart - og deira grunn flaut burt i flaum -
17 他们向 神说:离开我们吧! 又说:全能者能把我们怎么样呢?
som sagde til Gud: «Haldt du deg burte!» Kva skulde Allvald vel deim gjera?
18 哪知 神以美物充满他们的房屋; 但恶人所谋定的离我好远。
Endå han signa deira hus - langt burt frå meg med gudlaus råd!
19 义人看见他们的结局就欢喜; 无辜的人嗤笑他们,
Rettvise folk det såg med gleda, og den skuldlause spotta deim:
20 说:那起来攻击我们的果然被剪除, 其余的都被火烧灭。
«Fiendarn’ våre gjekk til grunns! Sjå elden øydde det dei leivde!»
Vert ven med honom, og få fred! So skal og lukka timast deg.
22 你当领受他口中的教训, 将他的言语存在心里。
Og tak so lærdom av hans munn, og legg deg ordi hans på hjarta!
23 你若归向全能者,从你帐棚中远除不义, 就必得建立。
Vend um til Allvald, då du byggjest og jagar syndi frå ditt tjeld.
24 要将你的珍宝丢在尘土里, 将俄斐的黄金丢在溪河石头之间;
Kast gullet ditt i moldi ned - Ofir-gull millom bekkjesteinar.
Allvald skal vera då ditt gull og haugar utav sylv for deg.
Då skal du frygda deg i Allvald, di åsyn lyfta upp til Gud.
Og når du ropar, vil han høyra, so du kann halda det du lovar.
28 你定意要做何事,必然给你成就; 亮光也必照耀你的路。
Det du deg etlar, skal du vinna, og ljos skal skina på din veg.
29 人使你降卑,你仍可说:必得高升; 谦卑的人, 神必然拯救。
Gjeng vegen ned, du ropar: «Upp!» Han hjelpar den bljug-øygde mann.
30 人非无辜, 神且要搭救他; 他因你手中清洁,必蒙拯救。
Ja, ikkje-skuldfri mann han bergar, frelst vert han ved di reine hand.»