< 约伯记 17 >
1 我的心灵消耗,我的日子灭尽; 坟墓为我预备好了。
Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.
3 愿主拿凭据给我,自己为我作保。 在你以外谁肯与我击掌呢?
Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?
Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
5 控告他的朋友、以朋友为可抢夺的, 连他儿女的眼睛也要失明。
den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
6 神使我作了民中的笑谈; 他们也吐唾沫在我脸上。
Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
8 正直人因此必惊奇; 无辜的人要兴起攻击不敬虔之辈。
retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
9 然而,义人要持守所行的道; 手洁的人要力上加力。
men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.
10 至于你们众人,可以再来辩论吧! 你们中间,我找不着一个智慧人。
Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!
11 我的日子已经过了; 我的谋算、我心所想望的已经断绝。
Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
13 我若盼望阴间为我的房屋, 若下榻在黑暗中, (Sheol )
vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje, (Sheol )
14 若对朽坏说:你是我的父; 对虫说:你是我的母亲姊妹;
Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.
15 这样,我的指望在哪里呢? 我所指望的谁能看见呢?
Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?
16 等到安息在尘土中, 这指望必下到阴间的门闩那里了。 (Sheol )
Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet? (Sheol )