约伯记 17
1 我的心灵消耗，我的日子灭尽； 坟墓为我预备好了。
Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
2 真有戏笑我的在我这里， 我眼常见他们惹动我。
Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
3 愿主拿凭据给我，自己为我作保。 在你以外谁肯与我击掌呢？
Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
4 因你使他们心不明理， 所以你必不高举他们。
Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
5 控告他的朋友、以朋友为可抢夺的， 连他儿女的眼睛也要失明。
Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
6 神使我作了民中的笑谈； 他们也吐唾沫在我脸上。
Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
7 我的眼睛因忧愁昏花； 我的百体好像影儿。
Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
8 正直人因此必惊奇； 无辜的人要兴起攻击不敬虔之辈。
For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
9 然而，义人要持守所行的道； 手洁的人要力上加力。
Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
10 至于你们众人，可以再来辩论吧！ 你们中间，我找不着一个智慧人。
Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
11 我的日子已经过了； 我的谋算、我心所想望的已经断绝。
Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
12 他们以黑夜为白昼， 说：亮光近乎黑暗。
De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
14 若对朽坏说：你是我的父； 对虫说：你是我的母亲姊妹；
Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
15 这样，我的指望在哪里呢？ 我所指望的谁能看见呢？
Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
