< 约伯记 15 >
Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2 智慧人岂可用虚空的知识回答, 用东风充满肚腹呢?
Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind
for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet baader?
Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.
Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.
6 你自己的口定你有罪,并非是我; 你自己的嘴见证你的不是。
Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!
7 你岂是头一个被生的人吗? 你受造在诸山之先吗?
Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?
8 你曾听见 神的密旨吗? 你还将智慧独自得尽吗?
Mon du lytted til, da Gud holdt Raad, og mon du rev Visdommen til dig?
9 你知道什么是我们不知道的呢? 你明白什么是我们不明白的呢?
Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstaar du, som vi ikke kender?
10 我们这里有白发的和年纪老迈的, 比你父亲还老。
Ogsaa vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!
Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?
Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?
Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.
14 人是什么,竟算为洁净呢? 妇人所生的是什么,竟算为义呢?
Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?
15 神不信靠他的众圣者; 在他眼前,天也不洁净,
End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,
hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!
Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,
hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,
19 这地惟独赐给他们, 并没有外人从他们中间经过。
dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:
20 恶人一生之日劬劳痛苦; 强暴人一生的年数也是如此。
Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede Aar, en Voldsmand lever;
21 惊吓的声音常在他耳中; 在平安时,抢夺的必临到他那里。
Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;
han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,
23 他漂流在外求食,说:哪里有食物呢? 他知道黑暗的日子在他手边预备好了。
udset til Føde for Gribbe, han ved, at han staar for Fald;
24 急难困苦叫他害怕, 而且胜了他,好像君王预备上阵一样。
Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.
Thi Haanden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,
stormed haardnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.
Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld paa sin Lænd.
28 他曾住在荒凉城邑, 无人居住、将成乱堆的房屋。
tog Bolig i Byer, der øde laa hen, i Huse, man ikke maa bo i, bestemt til at ligge i Grus.
29 他不得富足,财物不得常存, 产业在地上也不加增。
Han bliver ej rig, hans Velstand forgaar, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;
30 他不得出离黑暗。 火焰要将他的枝子烧干; 因 神口中的气,他要灭亡 。
han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.
31 他不用倚靠虚假欺哄自己, 因虚假必成为他的报应。
Han stole ikke paa Tomhed — han farer vild — thi Tomhed skal være hans Løn!
32 他的日期未到之先,这事必成就; 他的枝子不得青绿。
I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;
33 他必像葡萄树的葡萄,未熟而落; 又像橄榄树的花,一开而谢。
han ryster som Ranken sin Drue af og kaster som Olietræet sin Blomst.
34 原来不敬虔之辈必无生育; 受贿赂之人的帐棚必被火烧。
Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;
35 他们所怀的是毒害,所生的是罪孽; 心里所预备的是诡诈。
svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!