约伯记 14
1 人为妇人所生， 日子短少，多有患难；
Et Menneske, født af en Kvinde, lever en stakket Tid og mættes af Uro.
2 出来如花，又被割下， 飞去如影，不能存留。
Han gaar op som et Blomster og henvisner, han flyr som en Skygge og bestaar ikke.
3 这样的人你岂睁眼看他吗？ 又叫我来受审吗？
Ogsaa over en saadan oplader du dine Øjne og fører mig for din Dom.
4 谁能使洁净之物出于污秽之中呢？ 无论谁也不能！
Ja, kom der dog en ren af en uren! men nej, ikke en eneste.
5 人的日子既然限定， 他的月数在你那里， 你也派定他的界限，使他不能越过，
Dersom hans Dage ere bestemte, hans Maaneders Tal fastsat hos dig, dersom du har sat ham en Grænse, han ikke kan overskride:
6 便求你转眼不看他，使他得歇息， 直等他像雇工人完毕他的日子。
Da lad af fra ham, at han maa hvile; at han dog som en Daglønner maa glæde sig ved sin Dag.
7 树若被砍下， 还可指望发芽， 嫩枝生长不息；
Thi et Træ har Haab: Naar det er afhugget, kan det igen skyde frem, og dets Kviste udeblive ikke.
8 其根虽然衰老在地里， 干也死在土中，
Om end dets Rod bliver gammel i Jorden, og dets Stub dør i Støvet,
9 及至得了水气，还要发芽， 又长枝条，像新栽的树一样。
saa grønnes det dog igen af Vandets Duft og skyder Grene som en frisk Plante.
10 但人死亡而消灭； 他气绝，竟在何处呢？
Men dør en Mand, er hans Kraft forbi, og opgiver et Menneske Aanden, hvor er han da?
11 海中的水绝尽， 江河消散干涸。
Vand løber ud af Søen, og en Flod svinder og bliver tør:
12 人也是如此，躺下不再起来， 等到天没有了，仍不得复醒， 也不得从睡中唤醒。
Saaledes lægger og at Menneske sig og staar ikke op; indtil Himlene ikke mere ere, opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.
Gid du vilde gemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; at du vilde sætte mig en beskikket Tid og vilde komme mig i Hu igen! (Sheol h7585)
14 人若死了岂能再活呢？ 我只要在我一切争战的日子， 等我被释放的时候来到。
Naar en Mand dør, mon han da skal leve op igen? saa vilde jeg vente alle mine Stridsdage, indtil min Afløsning kom.
15 你呼叫，我便回答； 你手所做的，你必羡慕。
Du skulde kalde, og jeg skulde svare dig; du skulde længes efter dine Hænders Gerning!
16 但如今你数点我的脚步， 岂不窥察我的罪过吗？
Thi nu tæller du mine Skridt; du varer ikke over min Synd.
17 我的过犯被你封在囊中， 也缝严了我的罪孽。
Min Overtrædelse er forseglet i et Knippe, og du syr til om min Misgerning.
18 山崩变为无有； 磐石挪开原处。
Men et Bjerg, som falder, smuldrer hen, og en Klippe flytter sig fra sit Sted;
19 水流消磨石头， 所流溢的洗去地上的尘土； 你也照样灭绝人的指望。
Vandet udhuler Stene, og dets Strømme bortskylle Jordens Støv: Saaledes gør du et Menneskes Forhaabning til intet.
20 你攻击人常常得胜，使他去世； 你改变他的容貌，叫他往而不回。
Du overvælder ham evindelig, og han farer hen; du forvender hans Udseende og lader ham fare.
21 他儿子得尊荣，他也不知道， 降为卑，他也不觉得。
Ere hans Børn i Ære, da ved han det ikke; ere de ringe, da mærker han det ikke.
22 但知身上疼痛， 心中悲哀。
For ham er kun Smerten, hans Kød lider, og for ham Sorgen, hans Sjæl føler.
