以赛亚书 17
1 论大马士革的默示： 看哪，大马士革已被废弃，不再为城， 必变作乱堆。
Profeti imod Damaskus. Se, Damaskus skal ikke mere være en Stad, men den skal være en sammenstyrtet Stenhob.
2 亚罗珥的城邑已被撇弃， 必成为牧羊之处； 羊在那里躺卧，无人惊吓。
Aroers Stæder skulle blive forladte; de skulle være for Hjorde, og disse skulle ligge der, og ingen skal forfærde dem.
3 以法莲不再有保障； 大马士革不再有国权； 亚兰所剩下的 必像以色列人的荣耀消灭一样。 这是万军之耶和华说的。
Og det skal være forbi med Befæstningen for Efraim og med Kongedømmet for Damaskus og for det overblevne af Syrerne; de skulle være som Israels Børns Herlighed, siger den Herre Zebaoth.
4 到那日，雅各的荣耀必至枵薄； 他肥胖的身体必渐瘦弱。
Og det skal ske paa den Dag, da skal Jakobs Herlighed blive ringe, og hans Køds Fedme skal blive mager.
5 就必像收割的人收敛禾稼， 用手割取穗子， 又像人在利乏音谷拾取遗落的穗子。
Og det skal gaa, som naar en Høstmand griber om det stagende Korn, og hans Arm høster Aksene; og det skal gaa, som naar een samler Aks i Refaims Dal.
6 其间所剩下的不多，好像人打橄榄树— 在尽上的枝梢上只剩两三个果子； 在多果树的旁枝上只剩四五个果子。 这是耶和华—以色列的 神说的。
Og der skal blive en Efterslet tilovers derudi, som naar man ryster et Olietræ: To eller tre Bær i den øverste Top, fire eller fem paa de frugtbare Kviste, siger Herren, Israels Gud.
7 当那日，人必仰望造他们的主，眼目重看以色列的圣者。
Paa den Dag skal Mennesket se hen til den, som har skabt ham, og hans Øjne skulle se hen til den Hellige i Israel.
8 他们必不仰望祭坛，就是自己手所筑的，也不重看自己指头所做的，无论是木偶是日像。
Og han skal ikke se hen til Altrene, hans Hænders Gerning, og ikke se til det, som hans Fingre have gjort, hverken til Astartes eller Solens Billeder.
9 在那日，他们的坚固城必像树林中和山顶上所撇弃的地方，就是从前在以色列人面前被人撇弃的。这样，地就荒凉了。
Paa den Dag skulle hans faste Stæder vorde som de forladte Skove og Højder, som man havde forladt for Israels Børns Skyld, og der skal blive en Ørk.
10 因你忘记救你的 神， 不记念你能力的磐石； 所以，你栽上佳美的树秧子， 插上异样的栽子。
Thi du har glemt din Frelses Gud og ikke ihukommet din Styrkes Klippe; derfor planter du liflige Plantninger og besætter din Vingaard med fremmede Ranker.
11 栽种的日子，你周围圈上篱笆， 又到早晨使你所种的开花； 但在愁苦极其伤痛的日子， 所收割的都飞去了。
Paa den Dag, du planter, gærder du derom, og om Morgenen bringer du din Sæd til at grønnes; men flygtet er Høsten paa Sygdommens og den ulægelige Smertes Dag.
12 唉！多民哄嚷，好像海浪匉訇； 列邦奔腾，好像猛水滔滔；
Ve, en Brusen af mange Folkeslag! de bruse som Havets Brusen; og et Bulder af Folkefærd! de buldre, som mægtige Vande buldre.
13 列邦奔腾，好像多水滔滔； 但 神斥责他们，他们就远远逃避， 又被追赶，如同山上的风前糠， 又如暴风前的旋风土。
Folkene buldre som store Vandes Bulder, men han truer dem, saa de fly langt bort; og de bortjages som Avner paa Bjergene for Vejret og som en Hvirvel for Hvirvelvind.
14 到晚上有惊吓，未到早晨他们就没有了。这是掳掠我们之人所得的分，是抢夺我们之人的报应。
Ved Aftenstid — se, da er der Forskrækkelse! førend Morgenen kommer, da ere de ikke mere; dette er deres Del, som plyndre os, og deres Lod, som berøve os.
