詩篇 73
1 阿撒夫的詩歌。
En salme av Asaf. Ja, Gud er god mot Israel, mot de rene av hjertet.
2 天主待正直的人多麼美善，上主對心裏潔淨的人亦然！
Men jeg - nær hadde mine føtter snublet, på lite nær var mine trin glidd ut.
3 我的腳幾乎要跌跤，我的腳險些要滑倒，
For jeg harmedes over de overmodige da jeg så at det gikk de ugudelige vel.
4 因我看見惡人安寧幸福，就對驕橫的人心生嫉妒。
For de er fri for lidelser inntil sin død, og deres styrke er vel ved makt.
5 原來他們總沒有受過重創，所以他們的身體健康肥胖；
De kjenner ikke til nød som andre folk, og de blir ikke plaget som andre mennesker.
6 他們沒有別人所受的憂傷，也沒有常人所遭遇的災殃。
Derfor er overmot deres halssmykke, vold omhyller dem som et klædebon.
7 故此，驕傲纏繞他們相似項鍊，殘暴遮蔽他們有如衣衫。
Deres øine står ut av fedme, hjertets tanker bryter frem.
8 他們的邪惡，出自肥胖的心田，讓他們自己的惡念，肆意氾濫。
De håner og taler i ondskap om undertrykkelse; fra det høie taler de.
9 他們譏諷嘲弄，言惡語狂，他們欺壓恐嚇蠻橫倔強；
De løfter sin munn op til himmelen, og deres tunge farer frem på jorden.
10 用自己的口褻瀆上天，以自己的舌詆毀塵寰。
Derfor får de sitt folk til å vende sig om til dem, og vann i overflod suger de i sig.
11 因此我的百姓向他們依歸，滿口啜飲由他們供給的水，
Og de sier: Hvorledes skulde Gud vite noget? Er det vel kunnskap hos den Høieste?
12 且說：天主豈能知悉，難道至高者能理會？
Se, dette er de ugudelige, og evig trygge vokser de i velmakt.
13 看，這些人為非作歹，常享平安，積存錢財，
Ja, forgjeves har jeg renset mitt hjerte og tvettet mine hender i uskyld;
14 的確，我白白清心寡欲，我徒然洗手表白無辜。
jeg blev dog plaget hele dagen, og hver morgen kom til mig med tukt.
15 我時時遭受鞭擊，也天天遇到責斥。
Dersom jeg hadde sagt: Jeg vil tale således, se, da hadde jeg vært troløs mot dine barns slekt.
16 我若想：我說話若與他們相同，就等於放棄與您子民為同宗。
Og jeg tenkte efter for å forstå dette; det var en plage i mine øine
17 我愈設法了解這事，我愈覺得神妙莫測。
- inntil jeg gikk inn i Guds helligdommer og gav akt på deres endelikt.
18 直到我接近天主的奧妙，直到我注意他們的結果。
Ja, på glatte steder setter du dem; du lot dem falle, så de gikk til grunne.
19 您的確將他們置於坡路，讓他們滑倒於消滅之途。
Hvor de blev ødelagt i et øieblikk! De gikk under og tok ende med forferdelse.
20 他們瞬息之間變得如此悽涼，他們因受驚過度而從此滅亡。
Likesom en akter for intet en drøm når en har våknet op, således akter du, Herre, deres skyggebillede for intet når du våkner op.
21 上主，世人睡醒，怎樣了解夢境；您醒時，也怎樣看他們的幻影。
Når mitt hjerte var bittert, og det stakk mig i mine nyrer,
22 幾時我的心靈遭受酸苦，刺痛也會進入我的肺腑。
da var jeg ufornuftig og forstod intet; som et dyr var jeg imot dig.
23 原來是我愚昧毫無理性，在您面前竟燃好像畜牲。
Men jeg blir alltid hos dig, du har grepet min høire hånd.
24 但以後，我要常與您同處，您已經握住了我的右手。
Du leder mig ved ditt råd, og derefter optar du mig i herlighet.
25 您要以您的聖訓來領導我，最後引我進入您的榮耀。
Hvem har jeg ellers i himmelen? Og når jeg har dig, har jeg ikke lyst til noget på jorden.
26 在天上除您以外，為我還能有誰﹖在地上除您以外，為我一無所喜。
Vansmekter enn mitt kjød og mitt hjerte, så er dog Gud mitt hjertes klippe og min del evindelig.
27 我的肉身和我的心靈，雖以憔瘁；天主卻永是我心的福分和磐石。
For se, de som holder sig borte fra dig, går til grunne; du utrydder hver den som faller fra dig i hor.
28 看，遠離您的人必將趨於沉淪。您必消滅一切背棄您的人民。 親近天主對我是多麼的美好：只有上主天主是我的避難所。我要在熙雍女子門前，把您一切的工程宣傳。
Men for mig er det godt å holde mig nær til Gud; jeg setter min lit til Herren, Israels Gud, for å fortelle alle dine gjerninger.
