< 詩篇 64 >
1 達味詩歌,交與樂官。 天主,求您傾聽我哀訴的聲音,從仇敵的恐嚇中保全我生命。
Til Sangmesteren. En Salme af David.
2 求您掩護我遠離惡人的陰險,使我脫免作奸犯科者的暴亂;
Hør, o Gud, min Røst, naar jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;
3 他們磨礪自己的舌頭有如刀劍,他們吐出有毒的語言有如弓箭:
skjul mig for Ugerningsmændenes Raad, for Udaadsmændenes travle Hob,
4 暗地裏向無辜的人擊撾,肆無忌憚,突然將他刺殺。
der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord paa Buen
5 他們彼此激勵行惡,互相商議暗佈羅網;說:看見我們的究竟是誰?
for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.
6 誰能查出我們的邪思﹖我們已作成精密陰謀,走近的人必墜入深溝。
Ihærdigt lægger de onde Raad, skryder af, at de lægger Snarer, siger: »Hvem skulde se os?«
7 但是,天主必要用箭射擊他們,他們必要突然身受創痕。
De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke — og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.
8 他們的舌頭必使自己跌仆,凡見到他們的人都必搖頭。
Da rammer Gud dem med en Pil, af Slaget rammes de brat;
9 眾人要恐懼,要傳述天主的作為,他們也都要細心默思他的事跡。
han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster paa Hovedet;
10 義人必要喜樂於上主,向他投靠,心地正直的人,必要因此而歡躍。
alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Gerning; de retfærdige glædes i HERREN og lider paa ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!