< 詩篇 63 >
1 達味詩歌,作於飄流在猶大曠野時。 天主,您是我的天主,我急切祈求您;我的靈魂渴慕您,我的肉身切望您,我有如一塊乾旱涸竭的無水田地。
(En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land
2 我在聖殿裏瞻仰過您,為看到您的威能和您的光輝;
(således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;
3 您的慈愛比生命更為寶貴,我的唇舌要時常稱頌您。
thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.
Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,
5 我的心靈好像飽享了膏脂,我要以歡愉的口唇讚美您。
Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,
når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;
thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.
Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.
Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,
gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.
11 但是君王必要因天主而喜慶;凡以天主宣誓的人,必要自幸,因為說謊的口,必要瘖啞失聲。
Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.