< 詩篇 60 >
1 達味金詩,交與樂官。 約阿布歸來,在鹽谷殺了一萬二千人。 天主,你拋棄了我們,粉碎了我們!你曾發怒,今求你復興我們。
Til Sangmesteren. Al-sjusjan-edut. En Miktam af David til Indøvelse,
2 你曾使大地震動,使地裂土崩,求你彌補裂縫,因它搖搖不定。
dengang han kæmpede med Aram-Naharajim og Aram-Zoba, og Joab vendte tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, 12 000 Mand.
Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vrededes — vend dig til os igen;
4 然後你為敬愛你的人,豎起旗幟,為使他們閃避仇敵的弓矢;
du lod Landet skælve, slaa Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler!
5 為叫你所愛的人,獲得救恩;求你以右手協助,垂允我們。
Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin.
6 天主在自己的聖所說:「我要凱旋,將舍根分疆,將穌苛特的平原測量。
Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. (Sela)
7 基肋阿得地屬於我,默納協地也屬於我;我的頭盔就是厄弗辣因,猶大成為我手中的權棍;
Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!
8 摩阿布是我的沐浴池,我向厄東投我的鞋隻,我還要戰勝培肋舍特。
Gud talede i sin Helligdom: »Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmaale Sukkots Dal;
mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,
10 天主,莫非你已將我們拋棄,難道不率領我軍出擊?
Moab min Vaskeskaal, paa Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg.«
11 求你援助我們抵抗仇讎,因為人的援助盡是虛無。
Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?
12 我們倚靠天主奮勇行事,祂必要,踐踏我們的仇敵。
Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære. Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte. Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!