< 詩篇 44 >
1 科辣黑後裔的訓誨歌,交與樂官。 天主,我們親耳聽見過,祖先也給我們述說過:昔日在他們那一時代,你手所行的偉業。
Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.
2 你為栽培他們,手驅散外人,你為發展他們,曾親自磨難異民。
Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;
3 的確,他們佔領了那地,並非靠著自己的刀劍,他們獲得了勝利,並非靠著自己的臂腕;完全是賴著你的右手和你的腕能,並你儀容的光輝,因為你喜愛他們。
Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
4 你是我的天主,我的君王,是你使雅各伯打了勝仗。
thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
5 仰仗著你,我們克勝了我們的對頭,因你的名,我們踐踏了我們的仇讎。
Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
6 因我從未依恃過我的弓箭,拯救我的,也不是我的刀劍,
Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
7 而是你救我們脫離我們的對頭,是你使痛恨我們的人都蒙羞受辱。
thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
9 然而現今你拋棄我們,使我們蒙羞受辱,你也不再與我們的軍隊,一同出征為伍;
Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)
10 反而使我們在敵人,前轉身敗走,讓那些恨我們的人,劫奪俘虜。
Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
11 你使我們有如待宰的羔羊,你使我們漂流而逃亡異邦;
du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
13 你使我們遭受鄰邦的侮辱,四周人民對我們諷刺咒詛;
dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
14 你使我們成了異族的話柄,外邦人都向我們搖頭熱諷。
Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
15 我的恥辱終日擺在我的眼前,羞愧也常籠罩著我的臉面:
du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.
16 因我聽到侮慢與欺凌者的聲音,又面臨仇敵和尋隙報復的人民。
Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn
17 我們雖然從未把你忘記,從來沒有違背過你的盟約,但我們身受了這一切災禍。
for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
18 我們的心志從來沒有萎靡退縮,我們的腳步也未偏離你的正道;
Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
19 但你竟將我們拋棄在野犬的邊界,以死亡的陰影把我們遮蓋。
Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
20 如果我們忘卻了我們天主的聖名,並舉起我們的手朝向外邦的神明:
Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
21 難道天主究查不出這事?因為祂洞悉人心的隱密。
Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
22 我們卻是為了你,時常受傷受戕,他們竟將我們視作待宰的群羊。
vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —
23 醒來!我主,你為什麼依舊沉睡?起來!你不要永遠把我們拋棄。
nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
24 你為什麼掩起你的慈顏,不顧我們的痛苦和辛酸?
Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!
25 請看,我們的靈魂已俯伏在灰間,我們的身體已緊貼於地面。
Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?
26 求你站起來,援助我們,因你的慈愛,拯救我們。
Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!