詩篇 42

1 科辣黑後裔的訓誨，交與樂官。 天主，我的心靈渴慕你，好像牝鹿渴慕溪水。

Til Sangmesteren; en Undervisning; af Koras Børn.

2 我的心靈渴慕天主，生活的天主：我何時能目睹天主的儀容？

Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrømme, saa skriger min Sjæl til dig, o Gud!

3 有人終日向我說：你的天主在那裏？我的眼淚竟變成了我晝夜的飲食。

Min Sjæl tørster efter Gud, efter den levende Gud; naar skal jeg dog komme og ses for Guds Ansigt?

4 我想起昔日周旋在歡樂的群眾裏，在群眾歡呼讚頌的歌聲裏，他們朝覲天主聖殿時，我的心不免感到憂傷哀悲，

Min Graad er bleven mit Brød Dag og Nat, da man siger til mig den ganske Dag: Hvor er din Gud?

5 我的靈魂，你為何悲傷，為何憂苦？期望天主！因為我還要向祂頌祝，因為祂是我的救援，我的天主。

Det vil jeg komme i Hu og udøse min Sjæl i mit Inderste: At jeg gik frem med Hoben og gik af Sted med den til Guds Hus, med Frydeskrigs- og Taksigelsesrøst, i den Hob, som holdt Højtid.

6 我自約旦地，從赫爾孟山，由小丘陵，一想起你來，我的靈魂即惴惴不寧。

Hvorfor nedbøjer du dig, min Sjæl, og bruser i mit Indre? bi efter Gud, thi jeg skal endnu takke ham for Frelsen for hans Ansigt.

7 在你瀑布的巨聲下，深淵與深淵哈唱；你所有的洪濤巨浪，都沖擊在我身上。

Min Gud! min Sjæl nedbøjer sig i mit Inderste; derfor kommer jeg dig i Hu fra Jordans Land og Hermon, fra det lille Bjerg.

8 但願上主在白晝頒賜祂的恩愛慈惠，我夜間向賜我生命的天主歌頌讚美！

Afgrund raaber til Afgrund efter Lyden af dine Sluser, alle dine Brændinger og dine Bølger ere gaaede over mig.

9 我對天主說：我的磐石你為何將我遺忘？為何我應常在仇人的壓迫下徘徊沮喪？

Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, en Bøn til mit Livs Gud.

10 我仇敵欺凌我時，我覺得痛入骨髓，他們終日對我說：「你的天主在那裏？」

Jeg vil sige til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig? hvorfor maa jeg gaa i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger mig?

11 我的靈魂，你為何悲傷，為何憂苦？期望天主！因為我還要向祂頌祝，因為天主是我的救援，是我的天主

Under Dødssmerterne i mine Ben forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud? Hvorfor nedbøjer du dig, min Sjæl? hvorfor bruser du i mit Indre? Bi efter Gud; thi jeg skal endnu takke ham, mit Ansigts Frelse og min Gud.