< 詩篇 4 >
1 詩歌,交與樂官,和以絃樂。 我公義的天主!我一呼求你,你就應允了我,我在困苦中,你曾舒暢了我。求你憐憫我,求你俯聽我禱。
(Til sangmesteren. Med strengespil. En salme af David.) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!
2 顯貴的人們,你們的心要硬到幾時?你們愛慕虛幻,追求虛偽究竟為何?
Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? (Sela)
3 你們當知:上主特愛對祂虔敬的人,當我呼求上主的時候,祂一定俯允。
Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.
4 你們應戰慄,不可一再作惡,在床上檢討,且要捫心思過。
Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! (Sela)
Bring rette Ofre og stol på HERREN!
6 有許多人說:誰能使我們幸福亨通?上主,望你向我們顯你光榮的儀容。
Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys!
HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.
8 在平安中我一躺下即刻入睡,上主,唯有有你能使我安居順遂。
I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.