詩篇 2

1 【默西亞必勝】萬邦為什麼囂張，眾民為什麼妄想？

Hvorfor larmer hedningene og grunder folkene på det som fåfengt er?

2 世上列民群集一堂，諸侯畢至聚首相商，反抗上主，反抗他的受傅者：

Jordens konger reiser sig, og fyrstene rådslår sammen mot Herren og mot hans salvede:

3 來！我們掙斷他們的綑綁，我們擺脫他們的繩韁！

La oss sprenge deres bånd og kaste deres rep av oss!

4 坐於天上者在冷笑，我主對他們在熱嘲。

Han som troner i himmelen, ler, Herren spotter dem.

5 在震怒中對他們發言，在氣焰中對他們喝道：

Så taler han til dem i sin vrede, og i sin harme forferder han dem:

6 我已祝聖我的君王，在熙雍我的聖山上。

Og jeg har dog innsatt min konge på Sion, mitt hellige berg!

7 我要傳報上主的聖旨：上主對我說：你是我的兒子，我今日生了你。

Jeg vil kunngjøre hvad fastsatt er: Herren sa til mig: Du er min sønn, jeg har født dig idag.

8 你向我請求，我必將萬民賜你作產業，我必將八極賜你作領地。

Begjær av mig! Så vil jeg gi dig hedningene til arv og jordens ender til eie.

9 你必以鐵杖將他們粉碎，就如打破陶匠的瓦器。

Du skal knuse dem med jernstav; som en pottemakers kar skal du sønderslå dem.

10 眾王！你們現在應當自覺，大地掌權者！你們應受教：

Og nu, I konger, gå viselig frem! La eder advare, I dommere på jorden!

11 應以敬愛之情事奉上主，戰戰兢兢向祂跪拜叩首；

Tjen Herren med frykt og juble med beven!

12 以免祂發怒將你們滅於中途，因為祂的怒火發怒非常快速。凡一切投奔祂的人真是有福。

Kyss Sønnen, forat han ikke skal bli vred, og I gå til grunne på veien! For snart kunde hans vrede optendes. Salige er alle de som tar sin tilflukt til ham.