< 詩篇 143 >
1 達味聖詠。上主,求你俯聽我的祈禱,因你忠誠,俯允我的哀號,我求你俯允,因你的公道!
Herre! hør min Bøn, vend dine Øren til mine ydmyge Begæringer, bønhør mig i din Trofasthed, i din Retfærdighed,
2 千萬不要傳喚你的僕人前去受審,因為活人在你面前不能稱為義人;
og gaa ikke i Rette med din Tjener; thi ingen, som lever, er retfærdig for dig.
3 仇人迫害我,將我的生命壓倒在地,置我於黑暗之中,視我與死人無異;
Thi Fjenden har forfulgt min Sjæl, han har knust mit Liv til Jorden, han har gjort, at jeg maa sidde i Mørket ligesom de, der ere døde i al Evighed.
4 我的精神在我內萎靡不振,我的心靈在我內漸形殭硬。
Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forfærdet inden i mig.
5 我回憶以往的時日,默想你的各種奇事,思量你手中的作為。
Jeg kommer de Dage fra fordum i Hu, jeg grunder paa alt dit Værk, jeg betænker dine Hænders Gerning.
6 向著你我常伸開我的雙手,渴慕你我的靈魂有如乾土。(休止)
Jeg har udbredt mine Hænder til dig, lig et udtørret Land længes min Sjæl efter dig. (Sela)
7 上主,求你快來俯聽我,因我的精神萎靡坎坷;莫要對我遮掩你的慈顏,莫讓我像陷入深坑者然。
Skynd dig, bønhør mig, Herre! min Aand forgaar, skjul ikke dit Ansigt for mig, saa jeg bliver dem lig, der fare ned i Hulen.
8 賜我清晨得聞你的仁慈,因我完全信賴你;讓我認識我應走的道路,因我舉心嚮往你。
Lad mig aarle høre din Miskundhed; thi jeg har forladt mig paa dig; kundgør mig den Vej, som jeg skal gaa paa; thi jeg har opløftet min Sjæl til dig.
Fri mig fra mine Fjender, Herre! hos dig har jeg søgt Skjul.
10 求您教我承行您的旨意,因您是我的天主。願您的善神時常引我導我,走上平坦的樂土。
Lær mig at gøre din Villie; thi du er min Gud; din Aand er god, lad den føre mig paa det jævne Land!
11 上主,為了您的聖名,讓我得以生存,為了您的慈愛,領我走出苦津,
For dit Navns Skyld, Herre! vil du holde mig i Live; for din Retfærdigheds Skyld vil du udføre min Sjæl af Trængsel.
12 為您恩佑,滅我仇人,剷除磨難我的諸人,因為我是您的僕人。
For din Miskundheds Skyld vil du udslette mine Fjender og fordærve alle dem, som trænge min Sjæl; thi jeg er din Tjener.