詩篇 142

1 我高聲向上主呼求， 我高聲向天主求助。

En læresalme av David, da han var i hulen, en bønn. Med min røst roper jeg til Herren, med min røst beder jeg inderlig til Herren.

2 我向他傾吐我的愁苦，我向他陳訴我的憂慮。

Jeg utøser min sorg for hans åsyn, jeg gir min nød til kjenne for hans åsyn.

3 當我精神愁苦的時候，惟有您知悉我的路途。在我行走的道路途中；他們給我設下陷阱。

Når min ånd vansmekter i mig, kjenner dog du min sti; på den vei jeg skal vandre, har de lagt skjulte snarer for mig.

4 我向右觀察細看，沒有一個熟悉我的人！沒有一人我可投奔，沒有一人為我操心。

Sku til min høire side og se! Det er ikke nogen som kjennes ved mig; all tilflukt er borte for mig, det er ikke nogen som spør efter min sjel.

5 上主，我今呼號說：你是我的避難所，在這活人的地方，你就是我的福爵。

Jeg roper til dig, Herre! Jeg sier: Du er min tilflukt, min del i de levendes land.

6 求您傾聽我的哀號，因我十分可憐無靠，求您救我脫離迫害我的人，因他們是比我強悍的人。

Gi akt på mitt klagerop, for jeg er blitt såre elendig! Fri mig fra mine forfølgere, for de er mig for sterke!

7 求您引領我出離監牢，好讓我讚美您的名號。義人前呼後擁歡迎我，因為您大量恩待了我。

Før min sjel ut av fengslet, så jeg kan love ditt navn! De rettferdige skal samle sig omkring mig, når du gjør vel imot mig.