詩篇 13

1 【急難中的哭訴】達味詩歌，交與樂官。

Til Sangmesteren; en Psalme, af David.

2 上主，你把我全然遺忘，要到何時？上主，你掩面而不顧我，要到何時？

Herre, hvor længe? vil du evindelig glemme mig? hvor længe vil du skjule dit Ansigt for mig?

3 我的心情終日愁悵，要到何時？我的仇敵高居我上，要到何時？

Hvor længe skal jeg være raadvild i min Sjæl og have Bedrøvelse i mit Hjerte om Dagen, hvor længe skal min Fjende ophøje sig over mig?

4 上主，我的天主! 求你垂顧回答我；賜我眼目明亮，別讓我沉睡而亡。

Se til, bønhør mig, Herre min Gud! opklar mine Øjne, at jeg ikke skal hensove i Døden,

5 免得我的仇人說：「我已打了勝仗! 」免得我跌倒之時，敵人歡欣若狂。

at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig over, at jeg snubler.

6 我今信賴你的愛憐；我心歡愉你的救援；我要向我恩主歌讚。

Men jeg forlader mig paa din Miskundhed, lad mit Hjerte fryde sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han har gjort vel imod mig.