詩篇 129

1 從我少年，世人就與我為難，惟願以色列子民再說一遍：

Sang til Festrejserne.

2 從我少年，世人就與我為難，然而他們卻未能將我推翻。

De trængte mig haardt fra min Ungdom — saa sige Israel — de trængte mig haardt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

3 又像農夫在我背上耕田，使所犁的溝畦又長又遠；

Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

4 但上主卻公道不偏，將惡人的繩索割斷。

retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

5 願一切仇恨熙雍的人民，個個蒙受羞辱，轉身逃遁！

Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

6 願他們像屋頂上的禾草，尚未吐出秀穗，就已枯槁！

blive som Græs paa Tage, der visner, førend det skyder Straa,

7 收割的人，手拿一把不滿，捆禾的人，懷抱一束不顯。

og ikke fylder Høstkarlens Haand og Opbinderens Favn;

8 過路的人們不會再說：願上主的祝福臨於您們，我們奉上主名祝福您們。

Folk, som gaar forbi, siger ikke: »HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!«