詩篇 127

1 若不是上主興工建屋，建築的人是徒然勞苦；若不是上主護守城堡，守城的人白白驚醒護守。

Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves.

2 您們很早起床盡屬徒然，每夜坐到深更圖謀打算，為了求食經過多少辛酸；唯獨天主賜所愛者安眠。

Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne.

3 的確子女全是上主的賜予，胎兒也全是他的報酬。

Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.

4 年青少壯所生的子嗣，有如勇士手中的箭矢。

Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.

5 裝滿自己箭囊的人，真有福氣，城門前爭辯，不受羞恥。

Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten.