< 詩篇 126 >
Ein song til høgtidsferderne. Då Herren førde Sions fangar heim att, då var me som drøymande.
2 那時我們滿口喜氣盈盈,我們雙脣其樂融融。那時外邦異民讚歎不已:上主向他們行了何等奇事!
Då fylltest vår munn med lått, og vår tunga med fagnadrop. Då sagde dei millom heidningarne: «Store ting hev Herren gjort mot desse.»
Store ting hev Herren gjort mot oss, og me vart glade.
4 上主,求您轉變我們的命運!就像乃革布有流水的澆淋。
Herre, før du våre fangar heim att som bekkjer i Sudlandet!
Dei som sår med tåror, skal hausta med glederop.
6 他們邊行邊哭,出去播種耕耘,他們載欣載奔,回來背著禾捆。
Dei gjeng av stad og græt og ber sitt såkorn. So kjem dei att med fagnadrop og ber sine kornband.