< 詩篇 120 >
En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.
2 上主,求您救我脫離說謊者的口脣,上主,求您救我擺脫詭詐的舌根。
Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!
3 您這詭詐的口舌,究竟怎樣對待付您?究竟怎樣懲治您?
Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?
Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken.
5 我真不幸! 因為要在默舍客居住,要在刻達爾的帳幕寄宿。
Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt!
Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.
Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.