< 詩篇 120 >

1 我受難時一呼求上主,祂就俯聽了我的呼求。
En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.
2 上主,求您救我脫離說謊者的口脣,上主,求您救我擺脫詭詐的舌根。
Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!
3 您這詭詐的口舌,究竟怎樣對待付您?究竟怎樣懲治您?
Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?
4 只有勇士的矢箭,還有杜松的火炭!
Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken.
5 我真不幸! 因為要在默舍客居住,要在刻達爾的帳幕寄宿。
Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt!
6 因與憎惡和平的人相處,我的靈魂已經感到太久。
Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.
7 我言談無非和平,他們卻鼓勵戰爭。
Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.

< 詩篇 120 >