< 詩篇 12 >
1 【求免於是非】 達味詩歌,交與樂官,八度低音。 主,求你拯救,因為熱心者已缺少,忠誠的人在人間也已絕跡不見了。
(Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;
de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.
3 願上主將一切欺詐的口唇除去。把大言不慚的舌頭剪除!
Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,
4 他們揚言說:「我們以口以舌取勝;有口有唇護衛我們,誰能作我們的主人?」
dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"
5 「為了貧苦者的委屈,為了窮困者的歎息,我要立刻站起──上主說:將渴望救援的人救起。
"For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."
6 上主的聖言是真誠的聖言,如同純銀經過七次的鍛鍊。
HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.
HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.
De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.