詩篇 12

1 【求免於是非】 達味詩歌，交與樂官，八度低音。 主，求你拯救，因為熱心者已缺少，忠誠的人在人間也已絕跡不見了。

Til Sangmesteren. Efter den ottende. En Salme af David.

2 人們彼此言談虛偽，嘴唇圓滑，口是心非，

HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

3 願上主將一切欺詐的口唇除去。把大言不慚的舌頭剪除!

de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

4 他們揚言說：「我們以口以舌取勝；有口有唇護衛我們，誰能作我們的主人？」

Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

5 「為了貧苦者的委屈，為了窮困者的歎息，我要立刻站起──上主說：將渴望救援的人救起。

dem, som siger: »Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?«

6 上主的聖言是真誠的聖言，如同純銀經過七次的鍛鍊。

»For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu staa op«, siger HERREN, »jeg frelser den, som man blæser ad.«

7 上主，懇求你護祐我們，由這一代常拯救我們。

HERRENS Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

8 惡人在四周往來追蹤，實如令人生厭的毒蟲。

HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt. De gudløse færdes frit overalt, naar Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.