< 詩篇 109 >

1 達味的聖詠,交於樂官。我所讚美的天主,求您別緘口不語!
(Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
2 因為邪惡欺詐的口,已經張開攻擊我,騙人說謊的舌頭,也已經出言陷害我,
Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
3 以毒恨的言語四面評擊我,又無緣無故地興訟毀謗我。
med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
4 他們誣告我,以報我的友愛;然而我卻為他們祈禱不懈;
til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
5 他們以惡心回報我的善心,他們用恨情還報我的愛情。
de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
6 求您派一惡人向他們攻訐,叫控告者站在他的右邊。
Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
7 使他受審時,被判為罪,使他的辯護,仍構成罪案。
lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
8 願您縮短他的年歲,讓人取去他的權位。
hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
9 使他的子女盡成孤獨,使他的妻子流為寡婦,
hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
10 使他的子孫流離失所,沿門乞食,使他由殘破的家室裏,被人逐離。
hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
11 使債主搜括他所有的家產,仗外人劫掠他勞力的所賺。
Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
12 誰也不要向他施行仁慈,誰也不要憐憫他的孤兒;
ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
13 願他的後肓裔全被斬盡滅絕,他們的姓名被塗抹於後代。
hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
14 願上主記念他父親的罪愆,總不要赦免他母親的過犯;
lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
15 叫那些罪永留在上主前,從地上除去他們的記念。
altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
16 因為他們總不想施恩行善,但知道迫害弱釔和貧賤,連人靈破碎的人也摧殘。
fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
17 他既喜愛詛咒,願詛咒臨於他!他既不愛祝福,願祝福遠離他!
han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
18 他以詛咒為他的衣帶,詛咒如水浸入他的五內,更像脂油滲透他的骨骸,
Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
19 好像衣服遮蔽了他,好似皮帶纏住了他。
den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
20 凡控告我並惡言誹謗我的人,願他們由主獲得這些報應。
Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
21 然而上主,為了您的名,求您善等我,天主,按焄您的仁慈和善良,拯救我!
Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
22 我原來貧窮可憐,我的人腸傷痛悲慘;
Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
23 我像夕陽殘影漸漸消逝,我被人驅除又與蝗蟲相似。
som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
24 我的雙膝因齋戒而酸軟,我的肉體已經消瘦不堪。
af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
25 我竟成了他們的笑柄,看見我的人頭搖齒冷。
til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
26 上主,我的天主,求您扶助我,求您按著您的慈愛拯救我,
Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
27 讓人知道這是您手的工程,上主,的確這是您的所作所行。
så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
28 任憑他們詛咒,惟願您予以祝福,叫您的僕人喜歡,使我的仇敵蒙羞。
Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
29 叫誣告我的人滿被淩辱,他們蒙受恥辱,如被氅裘。
lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
30 我要親口向上主,歌頌,要讚美祂在億萬人中。
Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
31 因祂站在窮苦人的右邊,拯救他脫離定罪的裁判。
thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.

< 詩篇 109 >