詩篇 10
1 【求主隡除惡霸】上主，你為什麼站在遠處！在困苦之時竟隱藏不露？
Hvorfor staar du saa fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?
2 惡人蠻橫地難為弱小的人，叫他陷於預設的陰謀之中。
Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;
3 惡人因隨心所欲而自慶，匪徒因輕慢上主而自幸；
thi den gudløse praler af sin Sjæls Attraa, den gridske forbander, ringeagter HERREN.
4 惡人心高氣傲說：他絕不會追究！也絕沒有天主！這就是他的企圖。
Den gudløse siger i Hovmod: »Han hjemsøger ej, der er ingen Gud«; det er alle hans Tanker.
5 他的道路時時彎曲錯謬；常把你的懲罰拋諸腦後，對一切私仇常怒氣詛咒。
Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham gaar dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.
6 心下自語：我永遠不會動搖！我永永遠遠不會遭受災禍！
Han siger i Hjertet: »Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt.«
7 他他滿口是欺詐與辱罵，舌下盡是惡毒與謊話。
Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;
8 他在村邊隱密處埋伏，他暗地裏要殺害無辜，他對不幸者窺伺注目，
han lægger sig paa Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;
9 他在暗處伺伏，有如獅子蹲在洞口，要把貧困的人，伺機刮搜，將貧困者拖入網中劫走。
han lurer i Skjul som Løve i Krat, paa at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;
10 他俯下身子，蹲伏在地下，不幸者便陷入他的爪牙；
han dukker sig, sidder paa Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.
11 心下自語說：天主忘了，祂掩了面，永不再看。
Han siger i Hjertet: »Gud glemmer, han skjuler sit Aasyn; han ser det aldrig.«
12 上主天主，求你起來將手舉起，不要把窮苦人忘記。
Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Haand, de arme glemme du ikke!
13 為何讓人們輕慢天主，心下自語，「祂絕不會追究？」
Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?
14 其實你已看見欺壓與罪行，正考慮如何親手加以嚴懲；因此不幸的人向你投奔，唯有你是孤兒們的救星。
Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Haand; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.
15 願你打斷罪犯與惡人的臂膊，報復他的罪孽直至不再發作。
Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, saa den ej findes!
16 上主為王，直至於萬世無疆；野蠻人必由祂領域中喪亡。
HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;
17 上主，你垂允了謙卑者的心願，堅固他們的心靈，也側耳俯聽。
du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til
18 護衛孤兒和受壓迫者的特權，使塵世的人不再施恐怖手段
for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.
