尼希米記 4
1 桑巴拉特一聽說我們重修城垣，就大發忿怒，十分生氣，譏諷猶太人，
Da nu Sanballat hørte at vi bygget på muren, optendtes hans vrede; han blev yderlig forbitret og spottet jødene
2 向他們的同僚即撒瑪黎雅的軍隊說：「這些可憐的猶太人想作什麼﹖他們想要修築城垣嗎﹖想要獻祭嗎﹖想要在一天內完成嗎﹖想從那堆灰土中，在立起那些燒過的石頭來嗎﹖」
og sa i nærvær av sine brødre og krigsfolket i Samaria: Hvad er det disse visne jøder gjør? Skal de ha lov til slikt? Skal de få ofre? Skal tro de vil få fullført verket idag? Skal tro de vil blåse liv i stenene fra grushaugene enda de alt er forbrent?
3 阿孟託人托彼雅也在旁說到：「讓他們修罷! 就是上去一隻野狗，也能推翻他們修了石牆。」
Og ammonitten Tobias, som stod ved siden av ham, sa: La dem bygge så meget de vil - bare en rev hopper op på deres stenmur, så river den den ned.
4 我們的天主，請聽! 我們是怎樣受侮辱! 請把這辱罵歸到他們的頭上，使他們在流亡之地受迫害。
Hør, vår Gud, hvorledes vi er blitt foraktet! La deres spott falle tilbake på deres eget hode, og la dem bli til rov i fangenskaps land!
5 不要遮掩他們的罪行，他們的罪孽也不應從你面前抹去，因為他們實在侮辱了修建的人。
Dekk ikke over deres misgjerning, og la ikke deres synd bli utslettet for ditt åsyn! For de har krenket dig for bygningsmennenes ører.
6 我們仍繼續修建城牆，把整個城牆都聯結起來，高底已到一半，因為民眾都有心火工作。
Så bygget vi da på muren, og hele muren blev satt i stand til sin halve høide, og folket hadde godt mot på arbeidet.
7 當桑巴拉特和托彼雅，以及阿剌伯人、阿孟人和阿市多得人，聽說耶路撒冷城垣正在進行修建中，缺口已開始修補，就大發忿怒，
Men da Sanballat og Tobias og araberne og ammonittene og asdodittene hørte at vi holdt på med å utbedre Jerusalems murer, og at revnene tok til å fylles, blev de meget vrede.
8 都聯合起來，圖謀來攻打耶路撒冷，擾亂我們。
Og de sammensvor sig alle om å komme og stride mot Jerusalem og hindre folket i dets arbeid.
9 我們一面祈求我們的天主，一面派了衛隊，日夜防守。
Men vi bad til vår Gud, og vi stilte ut vaktposter mot dem dag og natt av frykt for dem.
10 有一個猶太人說︰「運夫的力量已耗盡，積土又太多，我們不能再修建城牆了! 」
Da sa jødene: Bærernes kraft svikter, og grushaugene er for store; vi makter ikke lenger å bygge på muren.
11 我們的仇敵已議決說：「不讓他們知道，不讓他們看出，我們直衝入他們中間，將他們殺掉，停止那工程。」
Og våre motstandere sa: De må ikke få vite eller merke noget før vi står midt iblandt dem og hugger dem ned og således gjør ende på arbeidet.
12 那時，有些靠近他們居住的猶太人，十次前來通知我們說︰「他們由所住的各方上來，攻打我們，
Da nu de jøder som bodde i nærheten av dem, kom fra alle kanter og vel ti ganger sa til oss: I må vende tilbake til oss,
13 已在城牆下低處的田野中安了營。」我就按照家族分派了人，帶上刀槍和弓。
da stilte jeg folket op på de laveste steder bak muren, på de åpne plasser; jeg stilte dem op efter deres ætter med sine sverd og spyd og buer.
14 我巡視之後，就起來對權貴、長官和其餘的人民說︰「對他們，你們不可畏縮! 要記住吾主是偉大而可畏的：應為你們的兄弟、兒女、妻子、家庭而作戰。」
Og da jeg så dem opstilt, gikk jeg frem og sa til de fornemme og forstanderne og til hele folket: Vær ikke redd dem, tenk på Herren, den store og forferdelige, og strid for eders brødre, eders sønner og døtre, eders hustruer og eders hjem!
15 我們的敵人一聽說我們得了情報，同時天主也破壞了他們的陰謀，他們遂都撤退；我們也都回到城牆那裏，各返自己的工作崗位。
Da våre fiender hørte at vi hadde fått vite det, og at Gud hadde gjort deres råd til intet, vendte vi alle sammen tilbake til muren, hver til sitt arbeid.
16 從那天起，我的僕人一半做工，一半佩帶著刀、矛盾、弓和鎧甲，立在全猶大家後邊，
Fra den dag arbeidet bare den ene halvdel av mine unge menn på verket, mens den andre halvdel av dem stod der med sine spyd, skjold, buer og brynjer, og høvdingene stod bakenfor hele Judas folk.
17 即在城牆作工的人後邊。那些搬運的人，也都武裝起來︰一手作工，一手拿著武器；
De som bygget på muren, og bærerne med sine byrder, de arbeidet med sin ene hånd på verket, og med den andre holdt de sitt våben;
18 修牆的工人，每人腰間都配著刀工作。吹號筒的站在我身旁。
hver av bygningsmennene hadde sitt sverd spent om sine lender mens de bygget; og basunblåseren stod ved siden av mig.
19 我向權貴、長官和其餘的人民說︰「這工程範圍很大，我們在城牆上彼此分離甚遠，
Og jeg sa til de fornemme og forstanderne og til hele folket: Arbeidet er stort og vidløftig, og vi er spredt på muren langt fra hverandre.
20 所以你們無論在什麼地方，一聽到號聲，就立時聚集在我們身旁；我們的天主必為我們戰爭。」
På det sted hvor I hører basunen lyder, der skal I samle eder hos oss. Vår Gud vil stride for oss.
21 我們便這樣繼續工作，由旭日初昇，直到星辰出現。
Så arbeidet vi da på verket mens halvdelen stod der med sine spyd, fra morgenrøden rant op til stjernene kom frem.
22 同時我又吩咐民眾說：「每人和他的僕人，應在耶路撒冷過夜。如此在夜間可為我們守衛，白天可以工作。」
På samme tid sa jeg også til folket: Hver mann med sin tjener skal bli natten over inne i Jerusalem, så vi kan ha dem til vakt om natten og til arbeid om dagen.
23 至於我和我的兄弟，以及我的僕人和跟隨我、護衛我的人，沒有一人脫過衣服，各人手中常拿著武器。
Og hverken jeg eller mine brødre eller mine tjenere eller vaktmennene, som fulgte mig, kom av klærne; hver mann hadde sitt våben hos sig og vann.
