尼希米記 2
1 在阿塔薛西斯王二十年「尼散」月，輪到我掌酒時，我拿起酒來，獻給國王。我不願在王面前現出憂愁，
Og det skete i Nisan Maaned i Kong Artakserkses's tyvende Aar, da stod der Vin for hans Ansigt, og jeg tog Vinen og gav Kongen, og jeg havde ikke vist mig sørgmodig for hans Ansigt.
2 王卻問我說：「你不像有病，為什麼面帶愁容﹖沒有別的，你心中一定有愁事! 」我很是驚慌，
Da sagde Kongen til mig: Hvorfor er du sørgmodig? og du er ikke syg, det er ikke dette, men dit Hjerte er sørgmodigt; da frygtede jeg saare meget.
3 便向君王說：「大王萬歲! 我祖先墳墓所在的城池，成了廢墟，城門為火焚毀，我怎能不面帶愁容呢﹖」
Og jeg sagde til Kongen: Kongen leve evindelig! hvorfor skulde jeg ikke være sørgmodig, da den Stad, i hvilken mine Fædres Begravelsers Hus er, ligger øde, og dens Porte ere fortærede af Ild?
4 王問我說：「你要求什麼﹖」我向天上的天主祈禱之後，
Da sagde Kongen til mig: Hvad er det, du søger om? da bad jeg til Gud i Himmelen.
5 回答君王說：「大王若看著好，你僕人在你面前若獲得寵遇，就打發我回猶大去，到我祖先墳墓所在的城去，重修那城。」
Da sagde jeg til Kongen: Dersom det synes Kongen godt, og dersom din Tjener synes god for dit Ansigt, da sende du mig til Juda, til mine Fædres Begravelsers Stad, at jeg maa bygge den op.
6 那時，皇后也在旁坐著；王便向我說：「你旅行需要多久﹖你幾時能回來﹖」我向君王說了一個時期；王以為好，就准許我去。
Da sagde Kongen og Dronningen, som sad hos ham, til mig: Hvor længe skal din Rejse vare, og naar vil du komme igen? Og det syntes Kongen godt, og han sendte mig hen, og jeg satte ham en bestemt Tid.
7 我又向王說：「大王若看著好，請賜我一詔書，通知河西州長放我通行，直到猶大；
Og jeg sagde til Kongen: Dersom det synes Kongen godt, da lad dem give mig Breve til Landshøvdingerne paa hin Side Floden, at de lade mig komme frem, indtil jeg kommer til Juda,
8 另一詔書，通知護守王家園林的阿撒夫，令他給我木料，為做聖殿堡壘的門戶、城牆和我要住的房舍之用。」賴我的天主慈善的手扶助我，君王都賜給了我。
og Brev til Asaf, som har Opsyn over Kongens Lysthave, at han maa give mig Træ til at sammentømre Porten paa Borgen, som hører til Huset, og ligeledes til Stadsmurene og til det Hus, som jeg skal drage ind udi; og Kongen gav mig det, efterdi min Guds gode Haand var over mig.
9 我一來到河西州長那裏，便向他們呈上君王的詔書。同時君王還派了隊長和馬兵協助我。
Da kom jeg til Landshøvdingerne paa hin Side Floden og gav dem Kongens Breve, og Kongen sendte Stridshøvedsmænd og Ryttere med mig.
10 曷龍人桑巴拉特和作臣僕的阿孟人托彼雅，聽說此事，很不高興有人來為以色列子民謀圖福利。
Men der Sanballat, Horoniten, og Tobia, den ammonitiske Tjener, hørte det, da gjorde det dem saare ondt, at der var kommet et Menneske til at søge Israels Børns Bedste.
11 我到了耶路撒冷，在那裏停留了三天之後，
Og der jeg kom til Jerusalem og havde været der i tre Dage,
12 夜間，我和跟隨我的幾個人起來；當時我並沒有告訴任何人，有關我的天主激發我的心，要為耶路撒冷所作的事；除了我騎的一頭牲口外，也沒有別的牲口。
da gjorde jeg mig rede om Natten, jeg og faa Mænd med mig, og jeg gav ikke til Kende for noget Menneske, hvad min Gud indgav mit Hjerte at gøre for Jerusalem, og der var intet Dyr med mig uden det Dyr, som jeg red paa.
13 夜間我出來，經過谷門到了龍泉前，又到了糞門，觀察耶路撒冷城牆那裏有缺口，並見城門已被火焚毀。
Og jeg drog ud ad Dalporten om Natten og hen imod Dragekilden og hen til Møgporten, og jeg undersøgte Jerusalems Mure, som vare nedrevne, og dens Porte, som vare fortærede af Ild.
14 以後，又到了泉門，到了王池，但那地方不能騎我的牲口過去，
Og jeg drog over til Kildeporten og til Kongens Dam, og der var ikke Rum for Dyret til at komme frem under mig.
15 遂在夜間，由山澗攀登而上，視察了城垣，然後轉身，由谷門進來，回了家。
Og jeg drog om Natten op i Dalen, og jeg undersøgte Muren, og jeg vendte om og kom ind ad Dalporten og vendte tilbage.
16 我到過那裏，或作什麼，官員都不知道；直到此時，我也沒有告訴過猶太人、司祭、權貴、官員和其他工作人員。
Og Forstanderne vidste ikke, hvor jeg var gaaet hen, eller hvad jeg gjorde, og for Jøderne og Præsterne og de ypperste og Forstanderne og de øvrige, som skulde have med Gerningen at gøre, havde jeg ikke hidindtil tilkendegivet det.
17 於是我向他們說：「你們都清楚我們所處的苦境：耶路撒冷成了廢墟，城門為火焚毀。來，讓我們重修耶路撒冷的城垣，免得再受人恥笑! 」
Da sagde jeg til dem: I se den Ulykke, i hvilken vi ere, at Jerusalem er øde, og dens Porte ere opbrændte af Ild: Kommer og lader os opbygge Jerusalems Mure, at vi ikke ydermere skulle være til Spot.
18 隨後，我又向他們報告：我的天主慈善的手怎樣扶助了我，以及君王向我說過什麼話。他們遂說道：「起來，大家一同修建! 」眾人勇氣倍增，遂著手進行。
Og jeg fortalte dem om min Guds Haand, som var god over mig, tilmed om Kongens Ord, som han havde sagt mig; og de sagde: Lader os gøre os rede og bygge, og de styrkede deres Hænder til det gode Værk.
19 當曷龍人桑巴拉特、作臣僕的阿孟人托彼雅，和阿剌伯人革笙聽說這事，就譏笑我們，侮辱我們說：「你們在那裏幹什麼﹖要背叛君王嗎﹖」
Men der Sanballat, Horoniten, og Tobia, den ammonitiske Tjener, og Gesem, Araberen, hørte det, da bespottede de os og foragtede os, og de sagde: Hvad er dette for en Ting, som I gøre? ville I være genstridige imod Kongen?
20 我答覆他們說：「天上的天主必要使我們成功；我們是他的僕役，要動工興建；至於你們，在耶路撒冷無分無權，也無可留念的事物。」
Da svarede jeg dem og sagde til dem: Gud i Himmelen, han skal lade det lykkes for os, og vi hans Tjenere, vi ville gøre os rede og bygge; men I have ikke Del eller Ret eller Ihukommelse i Jerusalem.
