< 耶利米哀歌 3 >

1 在上主盛怒的鞭責下，我成了受盡痛苦的人；
Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
2 他引我走入黑暗，不見光明；
Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
3 且終日再三再四，伸手與我為敵；
Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
4 他使我肌膚枯瘦，折斷我的骨頭；
Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
5 他在我四周築起圍牆，用毒草和痛苦環繞我，
Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
6 讓我居住在黑暗之中，好像久已死去的人。
Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
7 他用垣牆圍困我，不能逃脫；並且加重我的桎梏；
Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
8 我呼籲求救時，他卻掩耳不聽我的祈禱。
Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
9 他用方石堵住了我的去路，阻塞了我的行徑。
Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
10 上主之於我，像是一隻潛伏的狗熊，是一頭藏匿的獅子，
Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
11 他把我拖到路旁，撲捉撕裂，加以摧殘；
Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
12 又拉開他的弓，瞄準我，把我當作眾矢之的。
Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
13 他用箭囊的箭，射殺了我的雙腰；
Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
14 使我成了萬民的笑柄，終日受他們的嘲笑；
Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
15 他使我飽食苦菜，醉飲苦酒。
Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
16 他用砂礫破碎我的牙齒，用灰塵給我充饑。
og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
17 他除去了我心中的平安，我已經忘記了一切幸福；
Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
18 於是我說：「我的光榮已經消逝，對上主的希望也已經幻滅。」
Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
19 我回憶著我的困厄和痛苦，盡是茹苦含辛!
Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
20 我的心越回想，越覺沮喪。
Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
21 但是我必要追念這事，以求獲得希望：
Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
22 上主的慈愛，永無止境；他的仁慈，無窮無盡。
Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
23 你的仁慈，朝朝常新；你的忠信，浩大無垠!
Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
24 我心中知道：上主是我的福分；因此，我必信賴他。
Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
25 上主對信賴他和尋求他的人，是慈善的。
Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
26 最好是靜待上主的救援，
Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
27 最好是自幼背負上主的重軛，
Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
28 默然獨坐，因為是上主加於他的軛；
Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
29 他該把自己的口貼近塵埃，這樣或者還有希望；
Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
30 向打他的人，送上面頰，飽受凌辱。
Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
31 因為上主決不會永遠把人遺棄；
Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
32 縱使懲罰，他必按照自己豐厚的慈愛，而加以憐憫。
Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
33 因為他苛待和懲罰世人，原不是出於他的心願。
Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
34 將世上所有的俘虜，都踐踏在腳下，
For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
35 在至上者前剝奪人的權利,
for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
36 與人爭訟時，欺壓他人：難道上主看不見﹖
for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
37 若非上主有命，誰能言出即成呢﹖
Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
38 吉凶禍福，難道不是出自至上者之口﹖
Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
39 人生在世，為自己的罪受罰，為什麼還叫苦﹖
Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
40 我們應檢討考察我們的行為，回頭歸向上主!
Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
41 應向天上的大主，雙手奉上我們的心!
Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
42 正因為我們犯罪背命，你纔沒有寬恕。
Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
43 你藏在盛怒之中，追擊我們，殺死我們，毫不留情。
Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
44 你隱在濃雲深處，哀禱不能上達。
Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
45 你使我們在萬民中，成了塵垢和廢物。
Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
46 我們所有的仇人，都向我們大張其口。
Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
47 為我們只有恐怖和陷阱，破壞和滅亡。
Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
48 為了我女兒──人民的滅亡，我的眼淚湧流如江河。
Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
49 我的眼淚湧流不止，始終不停，
Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
50 直到上主從天垂顧憐視，
indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
51 因我城中的一切女兒，使我觸目傷心。
Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
52 我的仇人無故追捕我，像獵取飛鳥一樣；
Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
53 他們將我投入坑穴之中，把石塊擲在我身上；
De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
54 水淹沒了我的頭頂，我想：「我要死了! 」
Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
55 上主，我從坑穴深處，呼號你的聖名；
Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
56 你曾俯聽過我的呼聲，對我的哀禱，不要掩耳不聞。
Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
57 在我呼號你的那一天，願你走近而對我說：「不要害怕! 」
Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
58 上主，你辯護了我的案件，贖回我的性命。
Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
59 上主，你見我遭受冤屈，你替我伸了冤，
Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
60 你看見了他們對我的種種仇恨和陰謀。
Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
61 上主，你聽見了他們加於我的種種侮辱和陰謀，
Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
62 你也聽見了反對我者的誹謗，和他們終日對我的企圖。
mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
63 你看! 他們或坐或立，我始終是他們嘲笑的對象。
Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
64 上主，求你按照他們雙手的作為，報復他們；
Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
65 求你使他們的心思頑固，並詛咒他們。
Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
66 上主，求你憤怒地追擊他們，將他們由普天之下除掉。
Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.

< 耶利米哀歌 3 >